Bådene  

 

  1/4-2009: 2 frække damer er landet hos Revisoren.  
  M/S Formand og SuppleantM/S Kubert og Revisor  
 

Bådparken på wellness-ophold, på Revisor-daddys Bunny Ranch.

Med lommerne fulde af Gammel dansk, fik FKBT allernådigst lov til at lægge til kaj, i Ternef.

 
     
  2/4-2009: Vask og nedslibning:  
   
  1. etape er skudt igang på Bunny Ranchen. Og mens Revisoren spuler gamle tjære- og porter rester af M/S B.S. er det værste klamphuggeri blevet lokaliseret og slebet ned på HMS Danish Dynamite.  
     
  5/4-2009: Spartling, udskæring til dam og mere nedslibning:  
   
 

Både Kubert, Næstformand, Formanden og Revisoren har været flittige gæster i løbet af ugen, og projektet begynder i DEN grad at tage fart.

"Den sorte perle", som var et sandt håndværkertilbud, har fået slebet og spartlet næsten hele yderskroget, og er blevet malet i en flabet sort farve - indersiden er i 1. fase af projekt spartel, derudover er der blevet lavet en fin lille dam.

"Den flyvende hollænder", som ikke kræver helt samme kompetencer inden for gør-det-selv faget (til de to kontormus' store held) har fået repareret samtlige småskader, og tidligere mislykkede reparationer er blevet udbedret, og er klargjort til at blive malet i en frisk ny hvid farve på indersiden med brune sæder i 70’er style.

FKBT's udsendte rapporter melder om at der er gået ufatteligt lidt druk i projektet....

 
     
  10/4-2009: Indvendig maling af M/S White Russian  
   
 

De 2 kaptajner på den stolte skude M/S White Russian brugte langfredag i en tåge af terpentin, acetone og påskebajere.

Resultatet blev overraskende godt, og næste etape er nu valg af sæder, maling af tofter i matchende farver, samt montering af stangholdere mm, og alt tyder på at Formanden og Næstformanden bliver klar til søsætning før tid.

FKBT's udsendte rapporter melder om at der nu er gået betydeligt flere bajere i bådhold 1.

 
     
  13/4-2009: Tilskæring af nye træsæder.  
   
 

Drengene har lånt en gammel fruktsans af naboen, og har fået savet nye sæder til.

Midtersædet vil også fungere som låg på dobbeltdammen hvori der vil svømme kølige skaller eller pilsnere rundt.

 
     
  25/4-2009: Karius og Baktus borer videre.  
   
 

Hold 2 saver stadig huller, og det er imponerende hvad de har fået plads til under dæk.

Under bagsædet er der monteret 2 syrefaste batterikasser så batterierne er gemt af vejen og ikke optager plads i båden.


I stævnen er der også lavet et opbevaringsrum der vil blive dækket af sædet.

Der er i det hele taget snart flere små hemmelige rum end i Østrig, og Formand og Næstformand har da også undret sig over, om det er i et af disse rum at hold 2 gemmer pilsnerne, for dem er det stadig lidt tyndt med på den billige tribune.

 
     
  25/4-2009: Nu ligner det sgu en fiskebåd!  
 
Stangholdere til dørgning, stangholdere til transport, pilsnerholdere til 3 mand samt udvendig kasse til anker + tov er monteret.

Men mere vil ha mere, så der skal lige en stribe stangholdere mere på, så man selv i den største brandert kan finde et sted at stille stangen fra sig, når man har opgivet at få noget fornuftigt ud af dagen.

Sæderne står kun løst, men man sidder lidt for højt til at føle sig helt sikker, så det overvejes stadig om modellen skal skiftes, eller om der bare skal monteres sengeheste på rælingen.

 
 

Den sidste indvendige finish inden sæderne monteres - tofterne er blevet frisket op med "Flaming Red"  - og det skulle, efter hvad redaktionen har ladet sig fortælle, være noget der er damer i.

 
     
  7/1-2010: Kubert og Revisoren i værkstedet.  
   
 

Ankertovsklemme (jep, det er det korrekte navn) og presenning.

 
     
  24/3-2010: R2D2 og Formanden laver båd.  
  R2D2 og Malou Stella  
 

I den forgange uge har kendis-båden Malou Stella fået spulet gammel makeup og løs maling af fra sidste års utallige havnefester. I dag er de sidste døde hudceller blevet slebet af, så nu kan det sjove arbejde med ny dørk, samt indbygning af dam og køleboks begynde.

 
     
  29/3-2010: Så røg trussen.  
   
 

 

 
     
  30/3-2010: Forstærkning af tofte for montering af sæde.  
   
 

 

 
     
  31/3-2010: Jørgen Clevin er dagens gæst i værkstedet.  
   
 

 

 
     
  2/4-2010: Kylle Kylle og polyester - en himmelsk combo.  
 

 

 

 

 

 

 

 
 

Efter at Næstformanden har meldt sin ankomst er projektet virkelig ved at tage form. Der er nu skåret ud til dam samt til stuverum i stævnen.

Og absolut ikke mindst har Team Krudt og Rulle fået lagt glasfiber i den nye bund. At Kylle Kylle og polyesterdampe så viser sig at være en combo fuldt på højde med kiks og chokolade gør jo bare arbejdet det  sjovere.

 
     
  11/4-2010: Så er det til at se en ende på projektet.  
 

 

 

 

 

 

 

 
 

Malou Stella er ved at ligne en båd igen, og selvom både formand og næstformand nok kommer til at savne de spændende dampe og den manglende udsugning, så bliver det nu lækkert at skifte værksted og polyesterdampe ud med åben himmel og kolde pilsnere på søen.

Der mangler nu kun montering af stangholdere, låger, sæder mm.

 
     
  24/4-2010: Frækt undertøj.  
 

 

 

 

 

 

 

 
 

Malou Stella er for alvor ved at være klar til årets havnefester. Hun har nu fået syet halvgennemsigtige trusser der nok skulle kunne få et par oisne gedder til at springe op i bunden og tage et nærmere kig.

 
     
  30/4-2010: You've Been Overhauled!  
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
  Perfekt timet - dagen før geddepremieren blev Malou Stella endelig færdig. Efter at have været ude af sit rette element vinteren over, har hun nu ballade og narrestreger skrevet i panden.

Af nyt bling Bling kan nævnes: Ny dørk, gummimåtter, stuverum i stævn, dam,presenning, maling samt generel overhaling.

Desværre faldt forventningen til rekorder på premieredagen en del da agnsfiskeriet glippede - til gengæld steg forventningen om 2 rekordbranderter på nøjagtig samme tid.

 
     
  30/4-2010: Før-billeder.