Anthon Berg Marcipanbrød (lille)  

 

  Anmeldelse af Anthon Berg Marcipanbrød

Producent: Anthon Berg A/S

Vægt: 25 gram.

Ved frokosten på årets officielle geddetur, kom et menigt prospect over til mig med en pakke marcipanbrød for at få lidt credit til den forestående optagelsesrunde.

Stor var glæden da jeg så det flotte lyserøde staniol og Anthon Bergs smukke signatur udenpå.

Stor var skuffelsen dog da jeg opdagede, at det var de små fesne på 25 gram – dog var der 5 stk. i pakken, så det burde jo rette lidt op på fadæsen.

Jeg må så, efter at have spist 4 selv, og givet et til formanden, tage mine ord i mig igen. Dette lille mesterværk af en chokolade efterlader et rigtig godt indtryk, der er jo taget højde for alle detaljer!!

Brødet er pakket ind i et tyndt lag staniol, men i selve pakken med de 5 brød er der naturligvis en papbakke. Chokoladelaget er dejlig kraftigt og marcipanbrødet er helt igennem en lille lækkerbisken.

Indpakning: 4 stjerner – Staniolen omkring brødet trækker ned, til gengæld trækker papbakken tilsvarende op.

Smagsoplevelse: 5 stjerner – Skulle jeg nogensinde komme i en situation, hvor jeg ikke kan spise et af de store (gud forbyde det), så er jeg bestemt ikke bange for at købe et lille.

Pris: 5 stjerner – Det var i ren bestikkelse at jeg fik erhvervet mig disse, og kunne jeg uddele flere stjerner havde jeg gjort det!

Helhedsindtryk: 4 stjerner med pil op – Få så fjernet det latterlige staniol!!!!