Mars  

 

  Anmeldelse af Mars bar

Producent: Masterfoods int.

Vægt: 54 gram.

På vej hjem fra et yderst kedsommeligt møde i Kirke Hyllinge, måtte Player slæden mellemlande i Super Brugsen i Store Merløse.

Chaufføren var simpelthen ved at gå sukkerkold, og løsningen var enkel – Der skulle sukkerholdige kakaobønner til hjernen.

Da jeg kommer ind i den lille Brugs finder jeg hurtigt chokolade afdelingen, ja man er vel erfaren tænker jeg, men det går hurtigt op for mig at chokoladehylderne udgør 10% af det samlede vareudvalg i denne butik.

Umiddelbart tror man så at det bare er den lille Brugs, men sådan forholder det sig ikke – DER ER FANDEME MEGET CHOKOLADE!!

Og ikke nok med at der er meget, butikken bugner af tilbud med "4 for 20, 2 for 20, 3 for 30" osv.

Mens jeg står og nyder dette fantastiske udvalg vælter der pludselig en hel skole ind i butikken, og jeg må sætte tempoet op i min beslutning, inden de små vandaler invaderer chokoladeafdelingen.

Jeg finder hurtigt en Mars barre, og en Mars Delight.

Da jeg kommer tilbage til min bil når jeg dårligt at sætte bilen i gear, før jeg sidder med en Mars i munden.

MMMMMM… den tykke karamel er ikke til at tage fejl af, og når den først får blandet sig med det yderste lag chokolade, så er det en himmelsk følelse man får i kroppen.

Jeg er tilstadighed imponeret over Masterfoods produkter, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har sat tænderne i en Mars.

Indpakning: 2 stjerner – Det sorte papir er tyndt, og man tror først man er ved at købe en lakrids.

Smagsoplevelse: 4 stjerner – Endnu et kvalitetsprodukt, fra denne producent, lidt nødder eller kiks ville give topkarakter.

Pris: 5 stjerner – 2 for 10 kr. er et godt tilbud, der gør at jeg fremover vil lægge vejen forbi Store Merløse noget oftere.

Helhedsindtryk: 4 stjerner - En god barre, til en god pris – dog i en elendig emballage.