Det startede så smukt, og om ikke andet, så i
hvert fald i rigtig Bajertørst stil - allerede inden motoren var startet
og stængerne rigget til så Kawwer en stor fisk stå under båden, han
valgte den eneste logiske løsning, og smed skruetvingen til ekkoloddet
efter den. Til alles forundring bed fisken ikke på skruetvingen, der i
stedet røg til bunds og forsvandt i mudderet.
Efter en del surmulen og banden fra Formandens
side lykkedes det at forvandle en stangholder og et gammelt snørebånd
til en overraskende god holder for ekkoloddet, og troen på fisk kom igen
rullende ind over jollen.
Fiskeriet var mildest talt på det jævne, så da
Formanden endelig fik dagens første hug kørte bådholdet som en hakket og
boret Maxi – på rekordtid fik Suppleanten stængerne flået op af vandet, bunden af
båden ryddet, og Kawwer sad klar med nettet og skuede i dybet for at få
et glimt af fisken.
Alt var perfekt, lige ind til krogen får fat i
nettet, og de 3 Bajertørstere kan kun stå måbende og se til mens gedden
stille svømmer væk, uden krogen i kæften.
Heldigvis havde madammen lige fået et glimt af
de frække fyre i båden, så oisen som hun var, blev hun liggende i
overfladen og rævesov, kun med det ene øje åbent sneg hun det bedste hun
havde lært.
Motoren bliver slået i fuld bak, og som en
fiskeørn skyder Formanden, med halvdelen af overkroppen under vandet, ud
fra stævnen og fanger med de bare næver den forvirrede gedde.
Havde den fede madamme ikke været så udmattet
kunne dette have endt med, ikke en Kronegedde, men en Formandsgedde -
altså en stor gedde der havde trukket Formanden med under, og nu flere
år senere kun havde skelettet af hans underarme siddende boret dybt ind
i ryggen.
Gedden vejede 5,8 kg, og blev turens
eneste, så selvom man vel ikke skal klage over sådan en fisk, så var det
en lidt skuffet deling der lagde til havn.
Formanden