Fangstrapporter  

 

  11-10-08: Når ingen andre i FKBT kan, så kan Bageren.  
     
 

 

Formiddag, pilsner, frisk vind, Femlingen, Sverige, Tormentor og Rød Reflex.

Dagen var præget af utallige gedder under kiloet til både styrmand og matros, men hen imod lukketid, da Reflexen bliver sendt afsted endnu engang, åbner vandet sig i samme sekund den legendariske spinner kommer i kontakt med vandoverfladen.

En arrig sort stribet røver hugger og der er ingen tvivl, her er der tale om en fisk af dimensioner. Kan den personlige rekord på 1250 gram slås? Skal oktober nummeret af Fisk og Fritid genudgives, så det er Bageren der bliver medie star, med tilhørende rabatter?

Kampen bliver intensiv, mand mod fisk, fisk mod mand, til sidst må røveren dog opgive og den landes og vejes. 1000 imponerende gram.

En vægt det kan få klubkammerater til at dåne og teenagepiger til at hvine, men lige lidt hjalp det. 250 gram fra den personlige rekord og dermed blot endnu et middelmådigt kapitel i en storfiskers historie.

 

Bageren

 

 

 
   

 Oversigt