I weekenden 30 maj til 1 juni, var to en halv FKBTer i form af
Revisoren, Bageren og Mano inviteret til fødselsdag oppe i de svenske
skove på Dyregaards Style Mansion.
Planen var klar, Bageren skulle have gedder på kontoen efter 5
deprimerende nulture i træk.
Lørdag morgen lige før solopgang var fredagens fest var ved at ebbe
ud, men da både Bageren og Revisoren havde massere af energi prøvede de,
at liste selveste Hr. Dyregaard til at være kaptajn, på en
gedde-mission, men ak og ve svaret var: "Nej, men her er nøglerne til
båden." IHAAAAA!! Straks blev skiwet lastet med Boonekamp og pilsnere,
samtidigt med at solen var ved at stå op i søens østlige ende. Klokken
var vel sneget sig op på 3.30
Der blev lagt fra land og inden længe kunne Bageren gjalde "Så er der
JernHans," En lille 1 kgs gedde blev landet, med en rutine, som ellers
kun ses hos suppleanten på Dammeren fredag aften, forbandelsen var brudt
og herfra tog det fart. Pludselig lød det fra Revisoren "JernHans" Med
præcision, charme og gennemtestet teknik landede Revisoren en 2,7 kgs
geddemadamme. Resten af morgnen og formiddagen forsatte de to med
skiftesvis, at lande den ene fisk efter den anden, Indtil de ved 9.30
tiden løb tør for pilsnere og måtte finde havnen, på dette tidspunkt
havde turen også kastet adskillige gedder og to sortstribede røvere af
sig.
Resultatet blev som følger:
Revisoren:
Gedder:2.7 kg 2.57 kg 1.16 kg og 1.2 kg
Aborre: 140 gram
Bageren
Gedder 1 kg 1.2 kg 2.25 kg 1 kg og 2.38 kg
Aborre
350 gram
Søndag eftermiddagm, da festens øvrige deltagere var taget hjem, var
det passende at vise Hr. Dyregaard et gedde hotspot i hans egen sø. En
sø der ellers tidligere ikke havde kastet voldsomt mange fisk af sig.
Kursen blev lagt og vi havde kun lige nået lørdagens hotspot, da de
velkendte ord igen skulle lyde. JERN HANS! Derfra gik det igen slag i
slag med den ene gedde efter den anden. Så selv en kort eftermiddagstur
blev en stor succes. I løbet af eftermiddagen nåede Hr. Dyregaard, at
fange 3 gedder på henholdsvis 1.5 kg 2.5 kg og 3.5 kg, Bageren var lidt
mere nøjsom, da han i første omgang kunne nøjes med at fange en enkel
madamme på 1.5 kg, men det skulle vise sig, at der blot blev
lurepasset..
Lige inden lukketid, var der nemlig bid til Bageren. Stop båden! En
episk kamp, mand mod fisk var i gang. Med adskillige udløb og alle de
hundekunster en gedde kan diske op med blev der fightet indtil
geddemadammen måtte give op. Fisken blev vejet og målt, ny personlig
rekord, med 3.75 kg og 87 smukke centimeter. En perfekt afslutning på en
fantastisk weekend.
Bageren.