Fangstrapporter  

 

  27-06-08: Suppleanten ude af nulturs stimen.  
     
 

 

Søndag morgen teamede Suppleant og formand op, for at bryde Suppleantens imponerende 5 x nulturs stime, Formanden lokkede med guidet tur, så det var svært at sige nej.

Planen var at finde nye spots på Sorø sø, men roklubben havde fyldt søen med bøjer til deres fede konkurrence, og Peter Tanev havde lovet både regn og blæst – så efter en solid proviantering i Aldi i Sorø, gik turen til Pedersborg sø.

Lad det være sagt med det samme, søen skuffede fælt.

Båden vi brugte var det argeste lort, og båden i den anden ende ligger 15 minutters gang fra nærmeste p-plads.

Der blev dørget til den store guldmedalje, både Reflex-spinner, forkromet projektil spiner, hidsig-røde spinnere, dej-fisken, atom og meget andet godt blev brugt i kampen mod de sortstribede røvere, men lige meget hjalp det.
Det ser ud til at de håbløse karpefiskere, der også lige fyldte det halve af søen, gør hvad de kan for at holde gedde- og aborrebestand nede.

Midt på eftermiddagen gik der rygter om Kubert, Revisoren og Mano var ude på Sorø sø – og med Mano’s enorme blink in mente, blev der hurtigt pakket sammen og endnu et skiw blev booket på Sorø.

En enkelt tur gennem smalsøen, med den rutinerede formand ved roret og HAPS!!! Suppleanten havde fået bid på makrellens tykke thailandske kæreste, der er fyldt med kopi bling-bling (kommer på WOC en af de nærmeste dage).
Formanden landede rutineret fisken, og Suppleanten blev skambidt af en småfed madamme, der tilsyneladende har lært bideteknikker af Krølle.

En styrtblødende 3 kgs madame, blev hurtigt fotograferet og genudsat.

At 5 x nulture nu var stoppet, skulle naturligvis fejres – op af tasken kom 2 stk. Vestfyen Ale – men Formanden var pludselig ikke tørstig mere!? På etiketten stod der ellers ”Anerkendt med allerhøjeste udmærkelser” uden at henvise til hvilke… så enten er Baggårdspumaen eller Liller blevet set, slæbende kasser af disse væk fra Aldi.

Formanden har således endnu engang, fået den perfekte optakt til et geddebrag, hvor han efter 9 ture med madammer i båden hver gang, nu er på vej ind i en nulturs stime…..

 

 
   

 Oversigt