Fangstrapporter  

 

  27-04-08: TS og Kapper på afveje - med ny PR.  
     
 

 

Dagen derpå, med to mistede gedder, var det tid til ny besætning mente næstformanden.

Turen gik til Ringsted Å, og der var dømt freestyle efter sortstribede røvere og rogntunge geddemadammer, og udover Hockey Kawwer var Maude & Maude med som moralsk opbakning.

Vi fandt et lækkert lille spot, og kastede ind under en bro under Holbækvej. Efter et par minutters intenst fiskeri, kunne Kawwer præsentere en pæn aborre, der havde bidt på en hidsig-rød lille spinner.

Næstformanden skyndte sig at sætte Jensen Insect på og gjorde ham kunsten efter i næste kast.

Kastet efter flexede Kawwer’s stang igen, dog lidt hidsigere ryk denne gang. Håbet var en ørred, men geddemadamme var resultatet. En pæn lille gedde, der hurtig blev genudsat.

Men nu duftede der jo af succes, eller – Kawwer trådte ned i en pøl med råddent mudder, og stanken medførte en tur videre, mod L:RON:Haraldsted sø, et endnu ukendt vand for FKBT, men helt sikkert et sted vi skal vende tilbage til…. Vi kom ud til søen, efter et kvarters søgen på en lang grusvej, og da vi endelig fandt den, ville jubelen ingen ende tag – der gik simpelthen noget beton-badebro-wannabe over 50 meter ud i vandet, der endte ude i en lille platform.

Efter et par minutter med lidt Atominater på stangen, begyndte hele fæstningsværket at dirre, jojo det var Næstformanden, der badede sig i både eftermiddagssol og gedder. Indenfor 5 minutter blev der landet 2 gedder, og den ene var tilmed ny PR på imponerende 4,7 kg og 74 cm – desværre var der hverken fangstnet eller cognac med, så festen over denne prægtige fisk udeblev desværre.

 

Suppleanten

 

 

 

 
   

 Læs alle