| Fangstrapporter |
| 23/8-2009: Kuemmerling og Bøf Stroganoff - Klubtur til Sverige. | |||
|
|
|||
|
Survivorturen til den svenske vildmark var ny disciplin på programmet, det var "jag eller dø" - altså skulle der fanges fisk hvis man ikke skulle gå sulten i teltet – og nej Tommygun og Kubert - Bøf Stroganoff er ikke en fisk… Som enhver Sverigestur med respekt for sig selv startede og sluttede også denne tur på Mc Donalds, således stod der fredag endnu en gang 9 Bajertørstere + Prospect Høgen aka The Man og gumlede Cheese burgere på Mac’en i lufthavnen. Da den sidste pickle var smidt over højre skulder, og den sidste stewardesse over den venstre, drog convoyen mod Bolmån, hvor på slaget om Danmarks største fiskepokal skulle stå. Ved 17-tiden var alle 5 kanoer i vandet, og straks spillede John Mogensen op til dans og Kuemmerling-granater fløj gennem luften i et sådant tempo at Bajertørsterne havde svært ved at koncentrere sig om fiskeriet, i hvert fald blev der ikke fanget en hundestejle hele fredagen – til gengæld var der fest om bålet, og Bajerbandet spillede "Politipatruljen kommer" hele natten – selvom de ikke fik penge for det nummer. Lørdag morgen artede vejret sig noget bedre end den Monsunregn fredagen havde kunnet byde på, så selvom Næstformanden og The Man havde sovet fortrinligt på den uoppustede luftmadras, tog de sammen med Bürgeren og Formanden på søen, mens de andre stadig lå i poserne og trak torsk i land. Før end man kunne nå at sige: "Svensk Snapsesymfoni" havde Formanden fanget en lille aborre – ikke noget prangende eksemplar, men det var turens første, og på bålet skulle den. Jubelbrølet og solen fik trukket de sidste 3 kanoer på vandet, og turen fortsatte dovent med strømmen ned af Bolmån og Lagan. Der var nok ingen der havde regnet med nye klubrekorder på turen, men selv efter Bajertørst standarder var fangsten lørdag lidt mager. Bageren fik et par aborrer i perfekt røgovnsstørrelse, Formanden fik en lille gedde, og Tommygun sluttede dagen med igen at fange turens største gedde, der dog vægtmæssigt ikke var noget at skrive hjem om. Dagens fangst må vel være da Formanden, med det store Atominator-blink, får hevet Bürgerens Beast Master op fra dybet, efter at han tidligere på dagen i et af sine utallige og nervepirrende balance acts havde smidt den på bunden af den mørke Bolmå. The Man forsøgte senere at dykke efter en hel flaske Kuemmerling som Næstformanden havde ofret til fiskeguderne, dog uden held – et uheld der aldrig var sket hvis flasken havde været pakket ind i pap. Til forskel fra dagen før var der lørdag kød i bålet, og humøret var højt, faktisk så højt at lejren blev totalt tørlagt for alt væske stærkere end Lille Lise Kakaomælk, så alt imens bålet oplyste Formandens nyvundne pokal begyndte folk stille og roligt at søge i soveposerne. Søndag morgen løb Bajertørsterne også tør for lille Lise, og da alle 10 mand hostede savsmuld blev fiskeriet droppet, og kanoerne planede i stedet de sidste 5 km ned af Lagan mod nærmeste Mac og Karamelsovs, Daim MacFlurrys.
Formanden.
|
|||
|
|
|||