Planen var egentlig at gå efter nogle af de gedder der dagen forinden havde savet aborrerne midt over inden de ku nå over rælingen, men da Formanden lander stinker hele atmosfæren om søen langt væk af sandkager, så hurtigt bliver den medbragte roastbeef/emmenthalersandwich forvandlet til et par gode dejkugler i den helt rigtige størrelse.

I stedet for at sejle til gårsdagens aborrespot blev Malou Stella revet i den retning hvor formanden mente at sandkageduften kom fra, men for gud ved hvilken gang, var der igen en 2 kgs gedde der huggede på en af stængerne der lå lige ved siden af båden og ventede på at de andre stænger blev rigget til – måske man skulle udvikle en taktik der udnyttede dette fænomen en dag ved lejlighed.

Gedden bliver hurtigt sat fri, en ny dejkugle rullet på forfanget, og Malou Stella fortsætter med at hoppe gennem bølgetoppene, der i den friske vind så småt er begyndt at vise tænder.

Efter en lille halv time forsvinder det ene flåd blot for at dukke op igen uden så meget som en lyd fra knarren, det gentager sig 3-4 gange før formanden mister tålmodigheden og spænder buen.

Efter en forholdsvis kort fight, der på trods af sandkagens ry minder meget om en gedde i 5 kilosklassen, kan formanden trække det fineste sandkagebrød på 2,8 kg ud af ovnen til en posering.

Der bliver cirklet rundt i området en halvanden times tid uden resultat, og da det efterhånden blæser så meget at det ikke er værd at være på søen bliver der sejlet i havn – én rekord om dagen må også være nok.

Formanden