| Fangstrapporter |
| 16/7-2011: Kaptajnen - Dagens mand i egen skysovs (klubtur). | |||
|
|
|||
|
Ligesom det sker i Tour De France, om det så er med vilje eller ej, så
er der altid nogle etaper der kommer til at være skræddersyede til en
bestemt rytter. Dette var også tilfældet da FKBT valgte lægge sæsonens
sjette tur på Tuel sø efter sandarter.
Dagen startede med at de tre yderst kompetente bådhold bestående af, Båd 1: Formand og Kaptajn, Båd 2: Revisor og Provst og Båd 3: Næstformand og Borgmester mødtes i havnen ved Tuel sø kl. 09:30, folk virkede opsatte, og bådene blev hurtig pakket. Dog virkede et af holdene som om de havde en skjult agenda, og at de på denne flotte solskinsdag, ikke gik efter det traditionelle klassement. Kampen blev fløjtet i gang, og Båd 2 skyndte sig et godt stykke ud i søen, mens Båd 3 startede med den klare taktik, nemlig at ligge på hjul af Båd 1 for det måtte jo mindst give en andenplads, og den skulle de nok have holdt fast ved længere tid end 20 min. for snart begyndte de at sejle deres egne veje, og inden solen stod højest på himmelen fleksede Kaptajnens stang, og der stod skumsprøjt om Båd 1. Op fra dybet trak Kaptajnen således en pr. på sandkage der var helt oppe på 2,8 kg. Stemningen var tårnhøj i Båd 1, men af uransagelige årsager var den endnu højere i båd 3, det klinkede også mærkeligt fra bådens bund. Båd 2 var ret anonyme denne dag men fik da en gedde til Provsten og måtte senere lægge sig tæt på bådbroen, da de havde hentet deres batteri hos Kuberts laderservice, og var lidt utrygge om hvorvidt det holdt strøm. Borgmesteren fik også landet sig 2 gedder, hvilket fik humøret til at kamme helt over i Båd 3 og de blev så tørstige af alt den jubel, at Næstformanden måtte tage en lur, og slet ikke fik set det sjove vandshow Borgmesteren ku lave med motorpropellen. Formanden fangede også en enkelt gedde lige inden lukketid. Men Turen endte som bookmakerne havde indstillet deres odds, klar favoritsejr. Efter Tuel sø gik turen til Provstens gemakker, hvor der var der var fødselsdagsfest med pølser og bajer og hvad der ellers hører til. Jo, Steven Seagal nåede at fylde år indtil flere gange denne aften. Efter fødselsdagssangen gik turen til Mulligan’s Hvor der blev drukket tæt, da Provsten elegant havde arrangeret privat fadølshane, det resulterede i Borgmesteren´s og Næstformanden´s død, og de sad i hver deres ringhjørne og sov. Efter at bartenderen havde været nede flere gange måtte vi vække dem og prøve at få dem hjem, det gik fint med næstformanden, men Borgmesteren insisterede kraftigt på at tage med S-togs nettet på sightseeing. Fed tur og til slut et tak til Provsten for at have gjort klubben en kæmpe bjørnetjeneste, da ingen af deltagerne på denne tur vil sætte sig ved et bord igen, hvis ikke der egen fadølshane.. Kaptajnen
|
|||
|
|
|||