Der blev hurtigt handlet de manglende ting til grejboksen på den nyligt åbnede grejbiks på det tidligere DK-benzin i Haslev. Pirke, springringe, lidt line og naturligvis rigelige mængder dej.
Aksel Emil havde ikke sejlet længe pga dårlige vejrforhold, men han satsede hele frisuren i dagens anledning.
Bølgerne viste tænder, og ikke engang mågerne turde følge besætningen mod afgrunden denne dag.
Så der sad han, jeres Formand, mutters alene i kabyssen - som eneste fisker havde han ikke problemer med at holde rundstykkerne i sig, han var nok også den eneste der havde lukket hullet efter dem med cognac.
Da klokken endelig ringede havde Formanden da også drømt sig langt væk i kybyssens fiskeblade, der var fyldt med interessante artikler om geddefiskeri med både Jerk bait og Drachkovitch tackle samt rekordstore bækørreder – fælles for alle artikler var forøvrigt at de foregik om sommeren, og i højt solskin.
Nå, men fiskes skulle der, men der skete absolut ingenting. De første 5 timer blev der landet under 10 torsk til hele skibet, og med den største på 3 kg.
Nu blev favorit pirken sat på – den man ved er god, men man nænner ikke at bruge den af frygt for at miste den, for den er sgu så fin.
Allerede i første drev kom det – suget i maven – stangen gav pludselig ikke efter for de efterhånden lidt rutineprægede pirkebevægelser – og nej det var ikke bunden, for der kom langsomt line på hjulet igen.
De folk der stod nærmest begyndte at trække linerne ind i respekt og af frygt for at få uddelt møllesving ved en eventuelt mistet fisk.
Det var lige så skipper et kort øjeblik, og med stor rutine, jonglerede majspiben over i den modsatte mundvig, for bedre at kunne følge fighten.
Har man først en gang prøvet at stå en hel dag med froststreger under næsen, og bidende kulde bankende mod det ubeskyttede ansigt, så ved man at alt bliver glemt det sekund man ser en gylden og hvid bug komme tættere fra dybet.
Og så skete det - lige for fødderne af Formanden kom den smukkeste ravgule siluet nærmere, det endegyldige bevis på at det altså ikke bare var et bundhug.
Skipper havde nu forladt sin varme kahyt og stod klar med al sin rutine - Det lykkedes dog den stolte Formand at lande fangsten ved egen hjælp – den flotteste tangplante man kan tænke sig. Desværre var vægten ikke kommet med på turen, men flere vidner mener bestemt: "at den var over meteren".
