| Fangstrapporter |
| 01-06-08: Kubert og Tommygun på Tuel sø. | |||
![]() |
Nu har efterbrænderture om søndagen altid være et hit hos FKBT. Og søndag d. 1 juni var ingen undtagelse, så Corollaen måtte endnu en gang en tur til Sorø sogn. Med Tommyguns fornyede selvtillid, Katrine i hopla og Kubert med gevaldig hovedpine kunne det kun blive en god tur. Kursen blev sat mod sandkage-banken, hvor de 10 bud ikke gælder og hvor man kan føle tørst. På denne plads har dej altid været en god agn, så der var ingen tvivl hos ostemads-banden, om at det var dejtid. Kubert satte en forførende klat trylledej på, mens Tommygun tog den frække sandkagedej. Sorø var stadig i ekstase over Tommyguns bedrift ugen forinden, så denne søndag kunne de 2 nyde i fred og fordragelighed. Efter en rum tid kom det første hug til Kubert, og efter lidt fight kunne vi konstatere at gedder godt kan lide trylledej, men vi kunne så også konstatere at Kuberts net kun er fremstillet til at lande bænkebidere med. Men med et godt gammeldags Sleeperhold fik de den i land. 1,6 kg. Efter endnu lidt tid var det så Tommyguns tur. Han lod den frække sandkagedej kæle med bunden, og det er der ingen der kan modstå, slet ikke en sandart. Tommyguns først sandart var en realitet - successen vil ingen ende tage for The Gunshow. Personlig rekord på 1,3 kg. Næh goddag hr. Cognac. På turen tilbage mod havnen fik de gæve Bajertørstere endnu en gedde hver. Skrevet af Tommygun.
|
||
| 27-05-08: Kubert og Tommygun på Sorø. | |||
![]() |
Tiden for fyraftensture er over os, og af den grund tog Kubert og Tommygun, tirsdag d. 27 maj, en tur på Sorø sø. Kl. 16 røg Corollaen af sted mod Sorø med en vis skepsis fra Tommyguns side. Han havde ikke fanget en fisk i hele 2008, hverken Makrellen, Tjernobyl, Lidermakrellen, Appelsinkanon eller dybvandsbomber havde givet noget, så moralen var i bund, hvor den derimod var høj hos Kubert, som ugerne forinden havde fisket Sydsjælland tyndt, med masser af fisk til følge. Man kan roligt sige han havde ild i piben (og i håret HaHa… citat Eddie Skoller) Da chokoladekiks-drengene ankom til søen, havde jungletrommerne allerede lydt ,og alle damer i Sorø sogn havde stimlet sammen langs bredden, for at heppe lidt moral tilbage til Tommygun. Der sku heller ikke gå mange halve timer før det første hug kom. Og minsandten om det ikke var Tommygun, som havde hug, men få mm fra båden gad Krølles bastardunge ikke lege mere, og Tommygun havde stadig sin første Jernhans til gode. Men så tog tingene en uventet drejning. Ron Burgundy bøjede, spolen hvinede og båden blev hevet mod syd i store ryk. Gun havde bid igen, og denne gang blev Hanse-mand landet. Publikum jublede og hvinede mens de smed roser og trusser ned i båden. Tommyguns første gedde i 2008 et monster på 1,9 kg. Lykken er vendt og endnu en Hans på 1,5 blev landet. THE GUNSHOW IS BACK!!
|
||
| 17-05-08: Bajertørst vinder 1. afdeling mod Rokkerne. | |||
|
|
Der var lagt op til et brag af de store, da Rokkerne tog imod Bajertørst
på Esrum sø til den 1. officielle geddebattle. Dagen startede lidt skævt, da en noget søvndrukken Suppleant blev vækket af fodtrin i haven - det var ingen ringere end selveste præsidenten for Rokkerne, der i nattens mulm og mørke var taget på tyvfiskeri i FKBT's skallefabrik. Formanden og Mano blev ringet ind, og sammen fik de hurtigt jaget tyven ud. Således lettere forsinket, dukkede Bajertørst op ved Esrum – og hvilket skue der ventede dem – Hjemmeværnet var mødt op i stærkeste opstilling, og måtte holde skrigende teenagetøser og nysgerrige mødre i behørig afstand. Fra oven kunne man høre TV2-News helikopterens dovne rotorblade - Joh, der var skam fulde tribuner i den lille havn i Sørup. Rokkerne havde booket 6 både, 3 til hvert hold, og det var en sand fornøjelse at se hvordan den ene båd blev fyldt med flere Storm P. stangholdere og andet tingel-tangel end den anden, så det tog det meste af 1½ time før der blev lagt fra land. Bådene stak hurtigt i hver sin retning, men båd 1 og båd 1 bemandet med henholdsvis Boysen/Foged og Formand/Suppleant fulgtes dog ud mod pladserne. Formand og Suppleant var godt klar over at de var på udebane her, og de blev hurtigt enige om at der skulle fiskes med fængselsregler hvis de skulle have en chance for at få pokalen hjem til klubhuset, så Boysen og Foged blev tilbudt at låne det store Mano-blink. Præsidenten hoppede i med samlede ben, så de næste par timer gik meget med at sejle i 8-taller og fiske dåsebajere med net, alt i mens Bajertørsterne prøvede at få en tidlig føring. Dagen igennem forsøgte Formanden og Suppleanten at spolere fiskeriet for Rokkerne ved at servere cognac, jægermeister og snaps i rigelige mængder, og det så ud til at planen virkede, godt nok fangede de heller ikke selv meget, men der bippede dog med mellemrum fangstrapporter ind fra de andre både. For Bajertørst gik det bedst for båden med Mano og Kejt, og efter at have fejret fisk på 3,8kg, 4,5kg, og 5,5kg løb de tør for pilsnere og sejlede tidligt i land. Ved "indvejning" kl 20 viste det sig at konkurrencen var endt 10-10, men da Bajertørst havde den største gedde på 5,5 kg røg vandrepokalen hjem til samlingen i klubhuset. En god dag sluttede i den nærliggende hytte, hvor ostepølserne sydede på grillen, og røverhistorierne blev ledsaget af kolde Fur øl. FKBT takker Rokkerne for et fantastisk arragement og godt selskab, og vi sætter selvfølgelig gerne pokalen på højkant så snart der ønskes revanche.
Formanden, personligt |
||
| 12-05-08: Ny klubrekord og bidemærker i Jan Koller. | |||
|
|
Den farlige fiskeklub trækker snart ligeså mange nye prospects til som
damer – og nyeste skud på stammen er Mano. Ovenpå en del nulture med sit ellers imponerende, og ikke mindst spritnye grej, besluttede Formand og Suppleant, at den ihærdige indsats skulle belønnes, så turen gik mandag morgen mod den efterhånden så kendte Sorø sø. Mano’s rekordliste var af gode grunde ligeså tom som klubkassen, så planen var simpel – giv Mano en makrel på, og læn så nakken tilbage og lad rekordcognacen kærtegne ganen. 3-kløveret var tidligt på søen, men det var roklubben desværre også – de unge damer havde igen smugkigget i skabet med bookingkalenderen, så det var nogle letpåklædte fruentimmere, der gang på gang forsøgte at stjæle opmærksomheden fra de meget standhaftige og helt upåvirkede fiskere. Nogle badenymfer råbte endda efter Bajertørsterne: "Om de havde fået noget!" – "masser, men vi har ikke fanget nogen fisk" Efter nogle timer havde de fleste damer dog fået hvad de kom efter, så udmattede kæmpede de sig i land og trak cyklerne hjemad. Nu kunne fiskeriet endelig starte. Sivøen var igen blevet synlig, så det blev første stop for Katrine. Her skulle Mano ikke bruge længe før han hev en mindre men pæn gedde op. Den personlige rekord blev fejret behørigt med små Kuemmerlinger. Det blæste lidt op, så Suppleanten styrede rutineret ind i sivene – herinde i læ fisker det store stygge Mano-blink allerbedst, så det satte alle 3 fiskere naturligvis på for en stund. Nu fik Katrine noget at leve af, det var så båden næsten planede, og det var det gedderne ville ha’ – pludselig bukker alle 3 stænger sammen. Det viser sig dog at Suppleanten igen har fanget en stor
ferskvandsmusling, men både Mano og Formand har fisk på. Begge fisk
kæmper langt over forventning, men det bliver Formanden der først lander
sin gedde – en flot fisk på 2-3 kilo. 5,3 kg og 93 cm, men stadig slank efter at have fået geddestift en måned, så den kunne sagtens have vejet et par kilo mere. Suppleanten er nu desperat, så Jan Koller kommer på igen. Plask!!! Jan Koller rammer vandet og 1000 mødomme sprænges. På vej mod havnen skiller vandet bag båden sig, og en KÆMPE gedde springer fri af vandet med Jan Koller på tværs i gabet. Suppleanten var chokeret over at der endelig var nogen der kunne gabe over "Der Jan", så han var desværre ikke hurtig nok på aftrækkeren, så kæmpefisken slipper væk. Men man skulle kende ham dårligt hvis der nogensinde bliver sat andet end Jan Koller på fra nu af. En lækker dag ender med 3 gedder til Mano inkl. ny klubrekord, 2 gedder til Formanden, og de første bidemærker i Jan Koller.
Formanden, personligt |
||
| 10-05-08: Endnu en dej-tur udløste PR på Tuel sø. | |||
|
|
Med højt humør, blev Formand, Næstformand og den nye Formand af 3.grad,
fragtet til Sorø af Maude - der blev fløjtet afgang kl. 7:00. Undervejs var der proviantering på Shell i Ringsted, hvor det bl.a. blev til 4 poser chips, 42 pilsnere og 5 smurte rundstykker. Dagen i forvejen havde Formand og Næstformand været omkring hullet ved Sorø golf, for at fange skaller, så der var temmelig begrænset plads i Mentha Lynet. Oprindeligt var kursen sat mod Sorø sø, men samtlige både var booket fra kl. 13 - 18, og da der var planer om 12 timer i båd inden Maude igen skulle fragte de farlige fyre retur blev bilen hurtigt vendt, og kursen sat mod Tuel. Ved ankomsten til Tuel blev bilen hurtigt tømt, og husorkesteret spillede straks Hotel California, for at vække de glubske gedder mens båden blev læsset. Vejret var intet mindre end perfekt, ikke en bølge på hele søen, ikke en sky på himlen, ikke den mindste vind, og sådan forblev vejret hele dagen. Næsten hele dagen foregik ved skrænterne i den nordlige del af søen, til tider lidt for tæt på land, for Formand af 3. grad fik pludselig kastet Formandens Atom blink 5 meter op i et træ. Der blev rynket på panden hos Formanden, og 3. Formanden måtte ud i et større vovestykke med en fod på sædet og fod en på rælingen og så ellers stå og fægte og hive i kæppen, for at tilfredsstille Formanden, der fik sit blink igen, efter at båden næsten var kæntret. Meget af tiden blev der dørget med levende agn, men der skete ikke rigtig noget, og Jan Koller trippede utålmodigt på rælingen og hviskede: "jeg er meget større end de der små fedtede skaller, sæt nu mig på" - men først skulle makrellen lige dyppes, og minsandten om ikke Næstformanden pludselig kunne konstatere at den grønne makrel havde taget en fin lille gedde. Der blev naturligvis åbnet lærker, og skålet i portvin. Fisken var ualmindelig lille, men den blev bedømt til at være præcis lige så stor som den 3. Formanden hev op af Sorø sø et par uger forinden. Formanden satte nu det store farlige Mano blink på, men det resulterede ikke i nogen fangst, selvom han blev ved med at sætte det på - til de to andres store fornøjelse. I et svagt øjeblik lånte Formanden sin dej-jig til Næstformanden, og i det gode vejr skulle der ikke mange kast til, før der var sandart i båden. Næstformanden var næsten euforisk - på trods af 53 cm og sølle1,07 kg var der tale om personlig rekord. 50 cl. kuemmerling blev åbnet, og inden længe var hele flasken blevet sat til livs. Formanden kunne dog stadig bryste sig med at klubrekorden på 2,15 kg var OVER dobbelt så stor. 3. Formanden præsterede flere gange at få båden til at gynge så meget, at både Jan Koller og de to formænd var sikre på at båden inden længe lå med bunden i vejret, Men 2 ture i træk, uden at ryge overbord, er nu personlig rekord for 3. Formanden. Det blev ikke til flere fisk, men Radio 1049 fik igen en travl dag på telefonerne, og Peter Belli og Kim Larsen må have haft blødende fingre af at spille så mange numre. Et enkelt ønske fra Boysen blev det også til. kl. 20.00 kom Maude og hentede de efterhånden godt bøvede fiskere, og efter 10 minutter, med en Næstformand der ikke kunne få båden de sidste to meter ind i havnen, gik turen mod Burger King i Ringsted.
Suppleanten |
||
| 27-04-08: TS og Kapper på afveje - med ny PR. | |||
![]() |
Dagen derpå, med to mistede gedder, var det tid til
ny besætning mente næstformanden. Turen gik til Ringsted Å, og der var dømt freestyle efter sortstribede røvere og rogntunge geddemadammer, og udover Hockey Kawwer var Maude & Maude med som moralsk opbakning. Vi fandt et lækkert lille spot, og kastede ind under en bro under Holbækvej. Efter et par minutters intenst fiskeri, kunne Kawwer præsentere en pæn aborre, der havde bidt på en hidsig-rød lille spinner. Næstformanden skyndte sig at sætte Jensen Insect på og gjorde ham kunsten efter i næste kast. Kastet efter flexede Kawwer’s stang igen, dog lidt hidsigere ryk denne gang. Håbet var en ørred, men geddemadamme var resultatet. En pæn lille gedde, der hurtig blev genudsat. Men nu duftede der jo af succes, eller – Kawwer trådte ned i en pøl med råddent mudder, og stanken medførte en tur videre, mod L:RON:Haraldsted sø, et endnu ukendt vand for FKBT, men helt sikkert et sted vi skal vende tilbage til…. Vi kom ud til søen, efter et kvarters søgen på en lang grusvej, og da vi endelig fandt den, ville jubelen ingen ende tag – der gik simpelthen noget beton-badebro-wannabe over 50 meter ud i vandet, der endte ude i en lille platform. Efter et par minutter med lidt Atominater på stangen, begyndte hele fæstningsværket at dirre, jojo det var Næstformanden, der badede sig i både eftermiddagssol og gedder. Indenfor 5 minutter blev der landet 2 gedder, og den ene var tilmed ny PR på imponerende 4,7 kg og 74 cm – desværre var der hverken fangstnet eller cognac med, så festen over denne prægtige fisk udeblev desværre. Suppleanten. |
||
| 26-04-08: Katrine tog en svingom med Borgmestersønnen. | |||
|
|
Et stormøde på Sorø sø mellem Formanden,
Næstformanden og Bürgeren startede med proviantering i Lidl i Ringsted –
og bevæbnet med cola sutter, brandy, M&M’s, træstammer og en kasse
pilsnere, kunne Radio 1049 se frem til en travl dag på telefonerne. Det startede med tåget og skyet vejr, men med 3 makreller på stængerne fejlede humøret intet. Vejret vendte hurtigt til det bedre, og der blev rigget om til små spinnere i håbet om at det ville kaste nogle aborrer af sig. Men som altid, når man intet fanger, kom makrellen igen frem fra Formandens tacklebox, og Atominator fra Næstformandens. Bürgeren satte Hung Man Lam på den nyindkøbte Beastmaster stang, og i baggrunden lød tonerne af Rock Nalle, der sang Næstformandens hymne "Store babser" (der i øvrigt blev ønsket af en storflirtende trofast lytter) – jo, en legendarisk eftermiddag var lagt i støbeskeen. Der blev dørget og dørget, og Katrine nød vejret, Formandens stærke hænder og duften af kakao med brandy - pludselig flexede Formandens stang, makrellen havde sat sig et mål… den ville til tops på Weapons of Choice, og inden længe var der en geddemadamme i båden. Den forkromede projektilspinner havde hørt jungletrommerne buldre, og sprang op fra Næstformandens kasse, og inden længe flexede stangen så i stævnen af båden dykkede faretruende. 1 meter fra båden fik fisken dog øje på Bürgeren der stod op i båden og dansede jitterbug, og dette syn fik fisken til at stikke mod dybet, uden spinneren… en snedig taktik fra Bürgeren, der ikke havde i sinde at lade sejren gå fra sig uden kamp. Bürgeren havde nu rigget om til Jensens insekt, og mens Katrine nyder turen omkring Krølles hule, begyndte det at rykke KRAFTIGT i Beastmasteren. Formanden blev pludselig ellevild, og minsandten om ikke Krølle kom hen til båden med Jensen i munden og hilste pænt, inden han stak af uden at komme i båden. En meget rørt Formand, satte nu Krølles bold på sin stang i håb om endnu et gensyn. Til tonerne af FKBT’s nye kendingsmelodi ("Hotel California" med The Moog Cookbook) blev der dørget massivt foran akademiet – dette gik ikke ubemærket hen, og en del heppende akademist studiner indfandt sig langs vandkanten. Bürgeren kvitterede med 1 stk. personlig gedderekord, og der blev uddelt brandy og kuemmerling til alle om bord. Fisken havde dog taget rimelig skade af de massive modhug og blev
genudsat inden vejning, men de to formænd dømte fisken til 46 cm og 1550
gram – Bürgeren delte nu lystigt ud af Brandyen for at få målet sat op,
men Formanden var urokkelig og stod fast på målet, der vist i forvejen
var rigelig højt sat. Imens havde 1049 fundet Volvo B18 frem, og med højt humør blev der skiftet batteri, og kursen var sat til en tur hele søen rundt. Katrine skød frem som en ropige med buttplug i sadlen, for at imponere den nye dreng i båden - der iøvrigt havde valgt at stå op i båden det meste af dagen, og til tider var indtil flere ret sikre på, at den lettere småbeduggede Bürger ville ende ude i søen, men han holdt stand hele turen – en bedrift der er mere imponerende end hans nye gedderekord. Igen var der optakter til mytteri i stævnen, Næstformanden havde overlistet en geddemadamme med den forkromede projektilspinner. Om det var rent uheld, begyndervanskeligheder eller en alliance mellem Formanden og Bürgeren er aldrig blevet opklaret, men en gedde så stor at selv Formanden måtte lette på kasketten, var på vej i fangstnettet, styret af Bürgeren… i samme nu, er både fisk, forfang og spinner væk, og en skuffet og arrig næstformand sidder alene tilbage på fotoet. NU var der lagt op til Kamp, Hung Man Lam hoppede på Beastmasteren, Latino Loveren på Formandens, og Jan Koller agerede targetman i stævnen på Næstformandens stang – Moog Cookbook spillede op til dans, og indtil flere i sejlklubben vidste ikke om de skulle grine eller græde, da de lystige svende kom sejlende fordi, med hver sin luft moog-guitar, i form af en fiskestang. De dybe spots blev fisket tynde, og eneste fangst stod den nu ret fulde Bürger for, da han i et kraftigt udkast fik filtret samtlige liner ind i hinanden. Ved indsejlingen til havnen fakede Bürgeren et kraftigt modhug for at imponere de lokale ropiger, der stod og kiggede på de flotte fiskere – enkelte fandt lommetørklæderne frem og andre trøstekrammede, da wobleren kom op uden fisk. En perfekt dag, med perfekt vejr – Bürgeren og Katrine har ikke set det sidste til hinanden. Suppleanten. |
||
| 05-04-08: Kaptajnens legendariske sandartrekord slået. | |||
|
|
For første gang nogensinde i FKBT’s historie var der
dømt topmøde mellem klubbens 2 billige damer Pernille og Katrine.
Kubert og Tommygun havde endda været på natteroderi med Pernille aftenen før, så det var en topgejlet motor de 2 smede + Revisor mødte op med ved bredden af Tuel sø. Båd 2 denne dag bestod foruden Katrine af Formanden og Suppleanten. De 2 besætninger stak hurtigt ud med hver sin kurs - båd 1 holdt sig til den klassiske taktik langs sivene, mens Formanden og Suppleanten, der efterhånden kender Sorø søerne som deres egne grejkasser, satte kursen mod en af søens klassiske sandartbanker. Spottet blev hurtigt fundet, og den første lille times tid blev der optimistisk spinnet i takt til Radio 1049. Men som ofte før på Tuel uden resultat, så det var først da Formanden skiftede til et klassisk dej-rig at der skete noget – klubbens første officielle sandart blev pumpet op fra dybet og landet til højlydt jubel. Der blev hurtigt ringet en cognac-invitation ind til båd 1, og mens Formanden og Suppleant ventede med fyldte glas rullede Formanden endnu en dejklump på krogen, og sendte den mod bunden – haps 2 sandarter i 2 kast. Kaptajnens udokumenterede rekordfisk har længe været en torn i øjet på flere medlemmer, så det var som om rekordcognacen smagte ekstra godt denne søndag, da vægten endte på 2,15 kg – hele 150 gram større end Kaptajnens legendariske dej-sandart. Formanden. |
||
| 16-03-08: Lille Pernille på overarbejde. | |||
|
|
Det var den flotteste solskinsmorgen i flere måneder, ikke en vind rørte
sig, og Suppleanten lå og stenede Havørredens hemmeligheder. Ikke langt derfra havde Formanden sat en dvd på med Matt Hayes, der var i Sverige efter gedder (den er god nok, der er sgu damer i det), så det siger jo næsten sig selv, at der kun skulle et par sms’er til før bilen var pakket. 3. mand denne søndag var Søulken, der før havde vist sit værd på Sorø sø. Formanden skulle dog til et brag af en træningskamp mod selveste Svend Gønge i serie 4 – og så endda på grus, så der var ikke skyggen af dårlig samvittighed da han ringede et meget sent afbud ind – "Influenza" var diagnosen – men fiskefeber var sandheden. Klokken 11 var båden i vandet, og lille Pernille spændt for. Og inden de 3 fiskere fik kappet fortøjningerne havde Pernille flået de yderste 3 meter af bådebroen op fra søbunden og sejlet en kano over på midten - så det var med et bredt spor af træsplinter og og vrede tilråb, at besætningen satte mod den fjerne ende af Søen. Suppleanten havde erhvervet sig sin 4. Røde Djævlespinner, og den gav hurtigt en mindre gedde og en god start på dagen. Men så var det som om det stod lidt stille, og det var først da en virkelig klassiker kom bag forfanget, at der igen skete noget – den erfarne læser har selvfølgelig regnet ud at det var Makrellen (skrevet med skælvende bogstaver) der var fundet frem. Dagens andet: "Så er der Jern Hans" rungede over søen, og Suppleanten var tydeligvis ude af sin Nulturs-stime. Søulken og den jubelglade Suppleant havde bemærket at Formanden længe havde været ganske tavs, der bagerst i båden, med hånden hvilende på Pernille. Det var som om de 2 havde en stund sammen, og mens der blev fighted og landet fisk i forenden af jollen, havde Formanden og Pernille, det meste af turen, førsøgt at ramme det helt rigtige blandingsforhold af varm kakao og Hr. Cognac. Ingen var i tvivl, da det efter en hel lærke cognac og 2 kander kakao, endelig lykkedes - Pernille stejlede og vrinskede så alle mand måtte have den ene hånd på rælingen og den anden på hatten. Formand og Pernille var nu som een - halvt maskine, halvt Formand. I løbet af den næste time fik Formanden 5 gedder – alle fanget på Makrellen, der nu var mere arret end Danny Trejo. Til sidst rendte lommelærken dog tør, og Formanden lagde stangen fra sig og steg ned af scenen. Pernille havde virkelig fundet sin rette oktan, og i 6 stive timer tævede hun op og ned af søen. Suppleanten får en gedde mere, og dagen slutter retfærdigt med at Søulken, der rutineret har landet alle dagens fisk, får dagens sidste og største gedde. Der var ingen rekorder blandt fiskene, men 9 gedder kom i båden, og Pernille giver den nye pige i klassen kamp til stregen om titlen som "Klubbens Slut".
Formanden |
||
| 24-02-08: Karlstrup Kalkgrav udeblev. | |||
|
|
Dagens 4 stærke kompetanter til mesterskabet var ude
for at øve sig forud for Ørredklubturen. Det startede dog skidt med en
kommunikationsfejl så Revisoren, Tommygun og Formanden var stadig i
Haslev mens Kejt stod på Q8-tanken i Karlstrup kl 10, og tilmed med en
lukket McDonalds. Nå, de tre knallerter fik pakket Fernet Mentha lynet og mødte Kejt på Q8 en halv time senere. Fire friske fiskere måtte dog se Kalkgraven være gået tabt da der ikke var nok dagskort tilbage på tanken, og vi fortsatte lidt slukøret til det meget "charmerende" Roskilde Fiskeland. Nu skulle man tro at Roskilde Fiskeland lyder kedeligt, men det var det faktisk. Forventningerne var ikke store og Formanden var ikke helt tilfreds men tog til takke med Fiskelandet da det ligger ganske tæt på Casa Kejt som senere skulle lægge hus til storkamp mellem Chelsea og Tottenham. Tommygun og Revisoren forsøgte sig til at starte med i den store sø som ifølge rygterne skulle indeholde laks. Formanden og Kejt prøvede sig i stedet i den powerbait fyldte lille sø. Så det blev rigget til med spinner som start og der blev kastet løst. En kæk guldørred brugte det meste af dagen på at drive gæk med vores spinnere uden at hugge på. Rigtig snydefisk. Der skulle dog ikke gå længe før spinnefiskeriet blev for kedeligt og både Formanden og Kejt riggede nu om til flåd med trekrog og powerbait i håb om bedre resultater, men stadig uden held. I mellemtiden var Tommygun og Revisoren stødt til Kejt og Formandens lækre spot i den lille sø. Her så Kejt muligheden for at debutere med sin rød/gule gennemløbsspinner. Og det skulle vise sig at være en fabelagtig ide. 3 kast med gennemløbspinner var mere end de ellers kedelige regnbuer kunne stå for før de blev nødt til at smage. BOING.!!!!!!! Kejt havde bid.. Regnbuen kæmpede bravt taget i betragtning af den forholdsvis lille størrelse. Den første ørred var næsten en realitet for Kejt og med assistance fra Tommygun svømmede regnbuen næsten frivilligt i nettet så Kejt endelig kunne sige goddag til Hr. Cognac for ny personlig rekord på regnbueørred. En ordentlig krabat for 1,19kg.. Her så Formanden sig nødsaget til at følge Kejts eksempel og riggede straks en gennemløbsspinner på og begyndte at kaste vildt omkring sig.. Dog uden samme held. Revisoren og Tommygun fik også vist deres tilstedeværelse med exceptionelt korte kast på max 1 meter. Kubert og Mette kom forbi og hilste på lidt før vi skulle hjem for at se storkamp men heller ikke Kubert havde held med sine kast. En regnbue, en personlig rekord og en hilsen til Hr. Cognac var hvad denne dag kunne mønstre.
Kejt.
|
||
| 10-02-08: Bageren med ny personlig rekord. | |||
|
|
På denne dag skulle der ikke fanges skidtfisk, kun rekorder kunne
accepteres. Bageren riggede til med prologic freestyle og Formanden
satte sin tillid til jerk bait, som så mange gange før.
Der skulle dog gå en rum tid med indtag af hof og donuts før begivenhederne virkelig tog fart. Der var udsædvanligt mange mennesker ved søen, og som de gentlemen Bajertørstere er, agerede vi naturvejledere for folk og fæ. Selv opbudet af ropiger var godt, og det varmer alligevel vore gamle hjerter, at de gang på gang sejler tæt forbi broen for, at tjekke et par velproportionerede Bajertørstere ud. Desuden blev det bemærket, at Krølle må havde været i den anden ende af søen, ikke mindst fordi vi så børn helt ned i 2 års alderen nærme sig vandkanten uden frygt. Pludselig kommer det fra Formanden "Så er der Jern Hans" og ganske rigtigt en pæn gedde i 2-3 kilos klassen blev landet, tilfældige forbipasserende stimlede sammen for at se dyret, men da formanden, rutineret som han er, ser at der her er tale om en fisk langt fra både personlig og klubrekord, blev det blot til en kort fotosession og den lille madamme, blev sat ud igen, under stor ros fra publikum: "Den slags fiskere kan vi lide." Nu var Bageren efterhånden blevet noget utidig og begyndte at rode grejkassen igennem, noget skulle der gøres. Der var den, UTÖ blinket, der gang på gang havde vist sit værd. Det blev heller ikke til mange kast før den så kendte sætning igen lød: "Så er der Jern Hans." Ganske rigtigt, assisteret af formanden blev gedden landet. En ganske pæn fisk og med Bagerens personlige rekord på sølle 2,5 kg var der en god mulighed for at denne fisk skulle kunne slå den. Det var med dirrende hænder, at den blev målt og vejet, 71 cm og hele 2,9 kg. Ny personlig rekord! Der blev lavet en behørig fotosession, hvorefter Hr. Branca Mentha kom Hr. Rekord Cognac i forkøbet med lykønskninger, Jungletrommerne var begyndt at lyde, ud af tågerne dukkede Suppleanten pludselig op og en power trio så dagens lys. Bevæbnet til tænderne med alverdens spinnere og tre gulddamer, man kender en sand mester på hans prioriteringer, gik han straks i gang med fiskeriet. Han fiskede det bedste han havde lært, men intet hjalp og det blev ikke til flere gedder ved kanten af Sorø sø den dag
Allan Bager
|
||
| 03-02-08: Formanden "rykker" fra med ny klubrekord. | |||
|
|
Gårsdagens gedde havde givet genlyd i klubben, så søndag morgen stod
Revisoren og hans Suppleant og bankede på klubhusets dør:" Formand,
Formand kom ud og vis os det du kan - please" Revisoren havde tydeligvis
været på mega-druk dagen før, så alene det at han var frisk på en
fisketur var så imponerende at Formanden overgav sig. Turen gik igen til Sorø, men vinden var drejet 180 grader, så lørdagens spot var umuligt at fiske fra. Fernet Mentha lynet kørte om på den anden side, og her fandt trioen en lille bro, hvor man til nød kunne stå 3 mand. Formanden fiskede selvsikkert med wobleren fra dagen før, men da en gammel kælling kom ned og klappede ham i røven røg koncentrationen et kort øjeblik – det resulterede i verdens største fuglerede og en mistet favoritwobler. Det tog nok 20 minutter at rede ud – spild af kostbar tid hvor Revisoren og Suppleanten fiskede det bedste de havde lært for at få en tidlig føring. Medlemmer af FKBT har set det utallige gange før – Suppleantens stang bukker sammen som var det den afdøde pave, ænderne letter, og vinden vender - Jo der var igen hug på Peter Gantzler. "Fisken" overgiver sig dog hurtigt, og det viser sig at være Formandens mistede wobler. Formanden var glad, men Suppleanten skulle senere fortryde denne fangst. Pludselig dukker Hockey Kawwer ud af tågen, nu var det en virkelig potent kvartet, men der var ikke plads på broen, og heller ingen fisk, så vi rykkede op til roklubben. Og så var det at der var 3 der blegnede totalt, og en der skinnede - med nærmest generende styrke. Der gik ikke mange kast før de første hug kom på Formandens genvundne
wobler. Fisken blev dog ikke kroget ordentligt, så der skulle indlægges
et par laaange spinstop, og så sad den der – dagens første gedde på 3,2
kg. Formanden havde glemt alt om skallefabrik og flådfiskeri. Denne dag
var han helt på toppen, og wobleren gik mere flabet og provokerende end
2 piger på en cykel med ekset bagdæk. Da Formandens så fanger endnu en gedde i næste kast bliver det for meget for de andre, de pakker straks sammen, og Formanden må pænt følge med. Dagens resultat:
Snaden. |
||
| 02-02-08: JerkBait-gedde til Formanden. | |||
|
|
Det var planen at Bavelse Peters båd skulle søsættes om søndagen, men da B.P. under en fight med en hidsig geddemadamme, havde knækket begge årer, så det ud til at blive en weekend uden fiskeri. Så da Formanden vågnede tidligt lørdag morgen tog han chancen og tog alene på togt. Målet var klart - FKBTs første JerkBait-gedde skulle landes. Det var længe siden at Glumsø sø havde kastet en ordentlig gedde af sig, så den fik chancen i dagens anledning. På slagterens mark var vinden så hård at stængerne ikke engang kom ud
af bilen, men i hullet på modsatte bred blev der fisket en halv times
tid uden held. Her skulle Formanden ikke stå længe og rykke i stangen før han kom til at tænke på, at det var mærkeligt at der ikke var nogle små ropiger i miles omkreds, og inden han kunne lægge 2 og 2 sammen eksploderede vandet foran ham - KRØLLE SELVFØLGELIG!! Det var ham der havde skræmt damerne væk, og nu havde han snuppet fars wobler. Fighten sagde mere end 1000 ord og billeder - ingen anden fisk kunne give så jævnbyrdig en kamp, men efter en tid blev Krølle håndlandet, fotograferet og pænt sat ud igen. Det var klubbens første Jerk-gedde, og så på den første tur. Formanden var tilfreds med sig selv, så han pakkede sammen og stod et
øjeblik og nød sigten over vandet. Snaden. |
||
| 20-01-08: Ørredrekord i Tryggen. | |||
|
|
Hockey Kawwer, Kejt, Suppleanten og Formanden stod klar til den aftalte
ørredtur denne søndag morgen – det var dog mere end man kunne sige om
Jordbær Helmut. Han havde været på druk hele natten, men som den
gentleman han er, havde han naturligvis ringet afbud klokken 05:00. De første timer mellem prambroen og slusen skete der ikke det vilde, så Formanden besluttede at invie de andre 3 medlemmer i hans Sweet Spot noget længere opstrøms. Stedet var noget mere øde end det velbesøgte nedre stræk, og efter den lange gåtur med mudder til knæene skulle det blive godt at sidde og slappe lidt af. Men der gik under 2 minutter før et stort bøvehoved begyndte at råbe op og forstyrre freden – det var Hockey Kawwer der havde bid, og kunne man ikke se det, så kunne man ihvertfald høre at det var en ordentlig krabat. Folk fik hurtigt hevet op og stod nu blot og nød fighten og den søde lyd af line der røg af hjulet. Efter en flot og rutineret fight ku fisken godt se hvor det bar hen, så den svømmede i nettet. Det var en havørred på 2,41 kg og 64 cm – og Hr. Cognac kom op af tasken for anden dag i træk. Kawwer var stolt, men tildelte dog hurtigt noget af æren til Prospect Anne, da det var hende der havde rådet ham til, kun at fiske med Tormentor i Heavy Chrom. Så blev der ellers sadlet om over hele striben, og små woblere fløj nu mod modsatte bred den næste times tid. Desværre blev det kun til den ene fisk, men med en klubrekord, og hvad der sagtens kan vise sig at blive årets flotteste fisk, var det svært at være rigtig sur. |
||
| 19-01-08: Rygmærkerne blev pillet af Rokkerne. | |||
|
|
Boysen & Schwalm bød op til dans, denne gang i Kanalen i Næstved. En udfordring der var lidt for spændende til at holde både Formanden og Suppleanten i sengen til længere end kl. 8.00 denne lørdag morgen. Da FKBT ankom var Rokkerne allerede ved at pakke gear ud, men Formanden havde brugt fredag aften på at lave bund-tackles (what is a nerd?) så Rokkernes forspring blev hurtigt hentet. Vejret var overraskende godt, knap så blæsende, ingen regn, og tilmed en del sol kom over de fire lystige svende i løbet af dagen. Rokkerne ville dyste i aborrer, og da begge FKBT’ere havde shoppet igennem hos Jan & Bo på vejen, var dysten sat igang med det samme. Boysen havde taget MANGE små-skaller med på omkring 3-4cm, og delte gladeligt ud, til alle interesserede, så der blev fisket på lige vilkår. Der blev hevet adskillige aborrer op denne dag, og Rokkerne fik måske lidt flere end FKBT, men ingen holdt reelt styr på hvor mange det blev til, så endnu en gang må dysten betegnes som uafgjort. I løbet af dagen blev der udvekslet rigtig mange røverhistorier, men den som alle nok vil huske, er Boysens historie fra Furesøen, hvor en ungmø ugenert nøgen-badede 25 meter fra hans båd, de andre 3 lystige svende havde et drømmende blik i øjnene mens han gik i detaljer. Dagens ubetingede bedste fangst, må være Suppleantens. Mens der blev spinnet med nazi-spinneren, flexede stangen pludselig helt i bund og ALLE ved åens bred kunne se, at der her var gang i en særpræget fight! Efter et par minutters heroisk kæmpen fra fiskens side, og vilde gætterier fra de ivrige tilskuere der var stimlet til omkring den prustende Suppleant, kunne en NY KLUBREKORD landes. Rimten målte 33cm og vejede 640 gram!!! Herfra steg humøret til helt nye højder, Formanden skænkede 4 glas cognac, og inden længe hev Suppleanten selv lommelærken frem, og skænkede juleakvavit op, og her var det så, at de farlige rygmærker røg af Rokkerne... Ganske vist skålede Boysen, respektfuldt med FKBT, men Schwalm takkede nej, og ville hellere have kaffe – og endnu en gang takkede han nej, da kaffen ikke skulle laves til kaffepunch... Formanden fik iøvrigt støvet et nyt prospect op – midt i fiskeriet, troppede pludselig en ukendt lille jugoslav op, og begyndte at rigge til, under en meter fra Formandens. Om det har været Rokkerne der har prøvet at forstyrre, ved at sende denne mand SÅ tæt på Formanden, eller om de ville lure hans tackles af, står endnu hen i det uvisse.... Se også referat på Rokkerne.dk
|
||
| 27-12-07: Aksel-Emil. | |||
![]() |
Dårligt var de gode FKBT’ere kommet hjem fra
geddeturen på Sorø sø, førend Formandens fætter Flemming inviterede til
torskegilde allerede næste dag. Formanden takkede naturligvis ja. Det
var jo både en fin opvarmning inden 1. klubtur, og så havde Kaptajnen
stadig en rekordtorsk som ingen havde set, så den rekord skulle gerne
slettes.
Der blev hurtigt handlet de manglende ting til grejboksen på den nyligt åbnede grejbiks på det tidligere DK-benzin i Haslev. Pirke, springringe, lidt line og naturligvis rigelige mængder dej. Aksel Emil havde ikke sejlet længe pga dårlige vejrforhold, men han satsede hele frisuren i dagens anledning. Bølgerne viste tænder, og ikke engang mågerne turde følge besætningen mod afgrunden denne dag. Så der sad han, jeres Formand, mutters alene i kabyssen - som eneste fisker havde han ikke problemer med at holde rundstykkerne i sig, han var nok også den eneste der havde lukket hullet efter dem med cognac. Da klokken endelig ringede havde Formanden da også drømt sig langt væk i kybyssens fiskeblade, der var fyldt med interessante artikler om geddefiskeri med både Jerk bait og Drachkovitch tackle samt rekordstore bækørreder – fælles for alle artikler var forøvrigt at de foregik om sommeren, og i højt solskin. Nå, men fiskes skulle der, men der skete absolut ingenting. De første 5 timer blev der landet under 10 torsk til hele skibet, og med den største på 3 kg. Nu blev favorit pirken sat på – den man ved er god, men man nænner ikke at bruge den af frygt for at miste den, for den er sgu så fin. Allerede i første drev kom det – suget i maven – stangen gav pludselig ikke efter for de efterhånden lidt rutineprægede pirkebevægelser – og nej det var ikke bunden, for der kom langsomt line på hjulet igen. De folk der stod nærmest begyndte at trække linerne ind i respekt og af frygt for at få uddelt møllesving ved en eventuelt mistet fisk. Det var lige så skipper et kort øjeblik, og med stor rutine, jonglerede majspiben over i den modsatte mundvig, for bedre at kunne følge fighten. Har man først en gang prøvet at stå en hel dag med froststreger under næsen, og bidende kulde bankende mod det ubeskyttede ansigt, så ved man at alt bliver glemt det sekund man ser en gylden og hvid bug komme tættere fra dybet. Og så skete det - lige for fødderne af Formanden kom den smukkeste ravgule siluet nærmere, det endegyldige bevis på at det altså ikke bare var et bundhug. Skipper havde nu forladt sin varme kahyt og stod klar med al sin rutine - Det lykkedes dog den stolte Formand at lande fangsten ved egen hjælp – den flotteste tangplante man kan tænke sig. Desværre var vægten ikke kommet med på turen, men flere vidner mener bestemt: "at den var over meteren". |
||
| 26-12-07: Årets sidste tur på Sorø sø. | |||
|
|
Nogle ville måske vælge at tilbringe 2. juledag i
familiens skød med flæsk, finker og farsbrød. Det ville de 3 store
kanoner fra FKBT overhovedet ikke finde sig i. Der er naturligvis tale
om top 3 fra 07: formanden, suppleanten, og dollar dirigenten revisoren,
så der var seriøst lagt i ovnen til et brag af et topmøde på Sorø sø
denne iskolde december morgen. Med grejkasserne bugnende fulde af funklende dejligt nyt julegavegrej, tobak og pilsnere "naturligvis", lagde de 3 champs fra land ved 0900 tiden. Lad det være sagt med det samme, det skulle blive en lang hård dag for vores lille Pernille, ikke fordi båden var overbelastet af fiskernes vægt, men fordi Per vind og Morten frost gjorde sit til at gøre livet surt for de 3 tapre svende. Trods de hårde odds skulle der ikke gå længe før der blev noget at juble over, for Revisoren havde som den eneste snedigt nok valgt at satse på den lilla makrel fra Rapala aka Purple People Eater, og ganske rigtigt, i allerførste kast var der gevinst, faktisk havde Revisoren hjulet ind og super wobleren sluppet vandskorpen, men med et tog fanden ved Krølle og som en torpedo susede han op fra den kulsorte og grumsede søbund, op af vandet op på makrellen. DET ER JO KNÆGTEN… Skreg den nu dansende formand, så både pibe og CF hue måtte en tur over bord. Han ville jo naturligvis op til formand farmand og ønske ham en god jul. Efter en kort far og søn snak om at gyde oven vande og under vandet, var det tid til at sige farvel, Krølle skulle ned til de fede geddemadammer og Formanden … tja han skulle fiske videre. I øvrigt havde Krølle vokset sig til imponerende 2700 gram, hvilket er ny rekord for Revisoren, faktisk dobbelt op. Efter denne nærmest ceremoniagtige seance blev der meget hurtigt rigget om. Suppleanten og Formanden kappede linerne med det levende agn og satsede nu klogelig på makrel ligesom Revisoren. Suppleanten satte den blå " Blue Thunder" på mens Formanden satte den farlige med flammerne på. Det gav straks resultater. I alt blev der landet 5 fede krabater , ingen under 2000 gram. Sidst på eftermiddagen, da mørket brød frem, bukkede lille Pernille under for den konstante faren op og ned af den store sorte sø, men det var intet problem for Revisoren viste sportsmanship og tog uden tøven fat i årene og roede i hast de sidste 3 km hjem. Alt i alt en fantastisk afslutning på fiskeåret 07, og rart med en julehilsen fra knægten i dybet. REVISOREN.
|
||
| 16-12-07: Sandarter på Tuel sø med Rokkerne. | |||
![]() |
Det var en topgejlet Formand + Suppleant med nyt
flabet gear, der troppede op ved Tuel sø kl. 8.00 – Rokker-Boysen stødte
til en halv time senere, men eftersom det var første topmøde de 2
klubber imellem valgte Formanden og Suppleanten i samråd at undlade at
uddele strafpoint for forsent fremmøde. Undskyldningen var julefrokost,
og da et smugkig i Boysens grejkasse afslørede både pilsnere og lader,
så var sløseriet hurtigt tilgivet. Hurtigt blev det besluttet at Boysens ekkolod var bedre egnet til turen, ja det var hans motor faktisk også – faktisk var alt hvad han diskede op med af grej og tackles, ikke noget han havde købt på en tankstation med 5 for 100,- tilbud, så det var med stor spænding vi satte ud mod skrænterne. Det var ikke just årets varmeste dag, og da næserne hurtigt begyndte at løbe var det vist tid til en konsultation hos Doktor Nielsen – Den chance lod Boysen ikke gå fra sig, så mens de 2 Bajertørstere lagde nakken tilbage bukkede Boysens stang sammen, og der blev sendt en byge af modhug ned i dybet. Efter en kort og intens fight, håndlandede Præsidenten fisken, og til hans højlydte irritation, var det en gedde der havde hapset hans levende agn. Det var dog flot gedde på 5,41 kg der ville have været klubrekord i FKBT – og selvom Boysen ikke er rigtigt FKBT-medlem var der ingen tvivl om at det krævede en skål i Hr. RekordCognac. Boysen selv var nu også lidt imponeret – både over sin fisk, men især over ritualet med Hr. Cognac. Herefter lagde der sig en tyk tåge over søen, og da kulden kun blev afbruft af små lune briser (med en snert af karrysild) begyndte modet så småt at dale lidt, men pludselig krøllede Suppleantens nye stang (Peter Ganzler) sammen, da en rognfyldt geddemadamme i dybet var faldet for det sorte Atom-blink – gedden stod urokkeligt fast på bunden, og allerede i modhugget blev båden revet i modsatte retning. Desværre er 0,17 line ikke hvad det har været, og få minutter inde i fighten sprang linen – en gedde der helt sikkert ville have været klubrekord både i FKBT, men så sandelig også hos Rokkerne. FKBT’erne var nu helt oppe at ringe og de konsulterede doktoren en sidste gang inden slutspurten. Den gode Rokke-præsident var tydeligt rystet, og som en desperat nødbremse hægtede han Formandens wobler fast på Suppleantens line - så hvad der skulle have været et TV-Shop kast - endte med, at stang og hjul forlod båden i en blød bue. Det virkede som en naturlig afslutning på turen, og vi sejlede i havn. Det var en rigtig hyggelig tur, og Boysen fangede da en flot gedde, men nu var dagens kategori jo sandart - så første Rokke / Bajertørst dyst endte FULDSTÆNDIGT uafgjort Læs om Rokkernes bedrifter på www.Rokkerne.dk
|
||
| 23-09-07: Søndagsbrandert på Sorø sø | |||
![]() |
Det var en lettere bagstiv Suppleant, der måtte vække
en bombet Formand søndag kl. 9.00 – stor var overraskelsen, da det var
Revisoren der åbnede op i klubhuset. Formanden blev revet ud af sengen, iført noget tilfældigt tøj og sat ud i playerslæden. KL. 9.30 blev der teamet op med en endnu mere bagstiv Jordbær Helmut, der havde fejet hele barskabet ned i en bærepose, til Formandens store glæde. Kursen blev sat mod Sorø sø, og efter en hurtig proviantering var båden hurtigt pakket, dog uden både motor og dybdemåler. Jordbær Helmut satte sig ved årene, og satte kursen mod siv-øen midt i søen. Under 5 minutter gik der også denne gang, førend Suppleanten – der i dagens anledning fiskede med Peter Tanev stangen – kunne skrue ned for radio 1049, og råbe "Jernhans!!!!". Efter at have skræmt alt fugleliv mile væk, med den larmende hjulbremse, kom et monster af en gedde frem, der var faldet for den legendariske makrelwobler. Jordbær Helmut landede den flot, og Formanden var så venlig at smide Leif Tange i vandet... jo, det tegnede til at blive en mægtig søndagsbrandert. Efter en del forgæves sejlen og fisken efter agnsfisk, fik Jordbærret pludselig bid på Suppleantens Jensen Insect spinner, formanden udviste seriøsitet i et øjeblik mens fisken skulle landes – og dårligt var fisken i båden før Formanden lyste op i et smil, "jamen det er din 1. gedde Jordbær? SÅ skal vi da have RekordCognac", i samme øjeblik kom en lokal forbi og skålede til de lystige svende med en Stødtand. Jordbær Helmut havde selv cognac med, og Suppleanten fandt den en del mere velsmagende end Formandens egen. Jordbær Helmut havde også juleakvavit med, som der behørigt også blev skålet i. Formanden overtog årene og satte kursen mod skrænterne, og mindsandten om ikke Supplenten igen fik bid, denne gang på den store røde monsterspinner. Hen mod slutningen af dagen var Formanden tæt på sit livs fangst, pludselig eksploderede vandet, og himmel og hav gik i ét omkring Formandens Atomblink. En gedde så stor som selveste Strømbola slog med halen lige ved siden af, og var det ikke for alle de tilløbende unge damer, der stod og heppede på Formanden, var fiskeriet sikkert blevet indstilliet, men Formanden gav efter for det massive pres og de taktfaste slagsange, så den næste halve time, gik med at fiske ved de omkringliggende sivbanker. De nu knap så friske fyre begyndte indsejlingen mod havnen, og efter Formanden havde uddelt kindkys og klap i måsen, til 20-25 lokale teenagepiger, blev kursen sat mod Burger King i Ringsted, igen til tonerne af Shadows.
|
||
| 15-09-07: Bagerens weekendtur til Femlingen, Sverige. | |||
|
|
Femlingen, Älmhult, Sverige. (240 km fra klubhuset) Farmand Bager havde inviteret Bageren med på fiskeweekend i Sverige. Det blev til en dag på søen Femlingen hvor der blev hevet 5 mindre gedder og en aborre i land. Vejret var ikke ligefrem med os. Der blæste en hård vind fra vest hvilket gav visse restriktioner på fiskeriet. Den oprindelige ide var egentlig bare at sejle rundt på søen på må og få med nogle woblere og spinnere efter båden i mens vi ledte efter huller og skrænter med Formandens ekkolod der var lånt til lejligheden. Efter have roet cirka 300 m ud på søen på cirka 3,5 meters dybde blev vi ret hurtigt enige om, at vi skulle ind under land og ligge i læ i en hvis fart, det tog en evighed at komme blot få meter, når man sejlede mod vinden, men ind kom vi da langt om længe. Bageren fangede dog to 500 grams gedder under denne færd. De næste fire timer gik med at ligge i små bugte i søens vestlige ende på cirka 2 meter vand, hvor farmand fangede et par 250 grams gedder. Efter adskillige gammel dansk, gammeldaws flæskesvær, en koptår kaffe, madpakke og en bette øl, rettede vi snuden mod havn med en spinner hængende efter båden. Hurtigt sprang endnu en glubsk 500 grams gedde på Bagerens krog, den var næppe pillet af og spinneren kastet ud igen før en pæn 260 grams aborre bed på og der var kort proces, idet den professionelt blev hevet ind af farmand. Femlingen bliver nok besøgt igen til næste år med håb om lidt mindre vind. Alle fisk blev fanget på 14-16 grams kobberspinnere fra Okuma (købt hos www.fiskeland.net 12 stk for 99 kr) Fiskepladsen: Skrevet af Bageren.
|
||
| 09-09-07: Søndagstur til Sorø sø. | |||
![]() |
Formanden og Suppleanten havde under Sverige-Danmark
besluttet at booke en båd på Sorø sø til den næstkommende morgen.
Afgang var kl 9 – og i fraværet af Kaptajnen, havde Formanden inviteret sin far "Søulken" med til navigering efter de fede geddemadammer. Dårligt var bilen parkeret i Sorø, før problemerne væltede ned over de ivrige søndagsfiskere. Suppleanten havde lavet en "Svoger" – insidere ved at Svoger ALTID medbringer 2 stangedele, fra forskellige stænger – så Suppleanten måtte ty til Peter Tanev stangen denne dag. Grejet var kun lige blevet rigget til, og det gode spot var udset – så virkede motoren ikke, så den bliver nu sendt til reperation. Søulken holdt fanen højt, og skræppede "jeg skal sgu nok ro os derud drenge" og greb årene og roede i et tempo, som hidtil kun Kaptajnen har kunne sætte. Efter 5 minutter udbrød Suppleanten "JERNHANS!!!" – Formanden løftede et øjebryn i bedste Strømbola style "jeg kender godt din Jernhans, Stampe"... Suppleanten hev og sled i Peter Tanev, og få øjeblikke senere kom en ordentlig gedde til syne tæt ved båden – og efter en flot fight, blev fisken rutineret landet i båden af Formanden, og en jublende Suppleant kunne fejre 20-gedder-i-år-jubilæum. Nu kom næste problem så, der var ikke mere strøm på vægten og de rutinerede fiskere, dømte fisken til 3,5 kg. Da fisken efterfølgende skulle måles, kunne det konstateres at der ikke var noget målebånd, og der måtte måles på stangen (ved hjemkomsten viste fisken sig at være imponerende 79cm). Herefter gik alting glat – Vinden lagde sig, solen kom frem og radio 1049 (Sorø lokalradio) havde søndagshilsner og ønske-musik på programmet. De lystige svende i båden ringede ind og sendte hilsner til smørrebrødsjomfruen der havde lavet store madpakker, og til Natascha der stod og lavede middagen klar hjemme i kælderen - naturligvis blev der også ønsket Bamse med "Klip i kørekortet". Ved 13-tiden, satte Søulken kursen mod sivene inde ved land, så der kunne nydes madpakker, og medes efter lidt skaller. Skallerne bed godt, og Suppleanten hev et monster af en skalle op – under et minut efter, havde Formanden bid – en lille Jernhans på afveje, kunne ikke modstå fristelsen af den frække Jensen insekt spinner, dette var formandens 25-gedder-i-år-jubilæum, desværre var der ikke mere Hr. Cognac efter Sverige, men Søulken havde både kyllinger, Boonenkampf og øl med, så dette blev fejret på behørig vis – stemningen var selvfølgelig på kogepunktet nu. Desværre resulterede agnsfiskeriet ikke i fisk, og i det hele taget
er der ikke meget at berette om før sidst på dagen, hvor selveste
ro-mongolen (Suppleanten) må træde til som assistance på årene, da
vinden blæste så kraftigt op, at selv Kaptajnen ville frygte for at
båden ville kæntre. Formanden blev pludselig helt elektrisk "JERNHANS"
og ganske rigtig – en flot fightende gedde havde bidt på makrelwobleren,
som er ved at være legende hos FKBT.
|
||
| 25-08-07: JernHans fra Esrum sø. | |||
|
|
Med investeringer i både ekkolod og el-motor var det
ved at være på tide at FKBT fik udvidet skattekortet, og denne lørdag
var det Esrum sø der stod for skud. Formanden, Revisoren, Suppleanten mødtes 7:45 ved klubhuset, og Hockey Kawwer stødte igen til ved søen. Som altid var humøret højt, og de farlige karle styrede straks ind på XY-tanken for at proviantere med lader og pilsnere. Klog af skade blev der købt ekstra pilsnere samt en lille bitter til den lange tur. Og her vil Formanden gerne komme med en officiel undskyldning, for han glemte at købe batterier til ekkolodet, og det er satme dumt når man nu har fået et søkort med beskrivelser af de bedste skrænter og Sweet Spots – men stort tak til Boysen fra Rokkerne for kortet og gode beskrivelser.Efter en lille omvej ind på Fredensborg slotsplads endte fiskerne dog nede ved den tørstige skipper i Sørup, der udlejede sin skønne skonnert med dam til Charles Bronson karusserne, der var blevet fanget i Farmers sø dagen inden. Det blæste godt på den mere end 8 km lange sø, så sejlene blev sat mod Tevandsbanken, dels for at ligge i læ, og dels for at have medvind på hjemturen hvis nu motoren skulle gå død. Ekkolodet var som tidligere nævnt kun til pynt denne dag, men de erfarne sømænd fandt hurtigt skrænten – desværre havde den tørstige skipper i Sørup brugt halvdelen af ankertovet til at brygge portere på, så med kun 10 meters ankertov på 17 meters dybde var dette heller ikke meget bevent. Der gik dog kun 15 minutter før Suppleanten mistede dagens første gedde. Imens havde Formanden søsat en karusse 7 meter under båden, og kun 2 minutter senere forsvandt flåddet – allerede i modhugget kunne Formanden mærke at det var en stor krabat, så han tømte sin pilsner i ét hug og koncentrerede sig istedet om at holde sammen på sit rygende hjul og splintrede stangøjer. Gedden blev smukt landet og hurtigt vejet. Vægten viste 5 kg og 90 cm, og fisken blev hurtigt genudsat. Det var først da påstyret havde lagt sig at fiskerne kom til at tænke på at denne vægt syntes lidt i underkanten, men nu var gedden genudsat, så vægten står på 5 kg, og selvom der er en uhyggelig Glumsø gedde og Kaptajnens 5,6 kgs fra Sverige, så er dette ihvertfald rekord på en FKBT tur, og cognac-propperne sprang! Resten af dagen gav en 2 kgs gedde til Suppleanten, en del karusser med bidemærker, og en mistet gedde til Revisoren der uden tvivl havde været personlig rekord. Pludselig blæste det MEGET kraftigt op, og der kom hvide skumsprøjt på bølgerne, så skuden truede seriøst med at kæntre flere gange, så med en anelse panik på blev der sejlet i havn. Skrevet af Snaden.
|
||
| 19-08-07: Indvielse af motor på Tuel sø. | |||
![]() |
Det var en glad Suppleant, der kunne informere
Formanden om, at han fredag havde afhentet klubbens nye elmotor.
Formanden kvitterede med at leje en båd på Tuel sø til søndag. Da det
endelig blev søndag var folket tidligt af sted - der var således afgang
kl. 9:00, og i Sorø teamede Suppleant og Formand op med det nye prospect
Hockey Kawwer. Og lad det være sagt med det samme – HOLD KÆFT HVOR ER
DET FEDT AT SLIPPE FOR AT RO! Hockey Kawwer imponerede formanden, ved at have en ret stor tackelbox
– som rent faktisk var fyld med flabet grej. Kl. 15 overtog Suppleanten styringen af motoren, i fraværet af
Kaptajnens rutine, og SÅ skete der ellers ting og sager! Stemningen var nu i top, og de lystne svende skålede i Boonekampf bitter. Suppleanten manøvrerede frækt omkring skrænter og siv, og inden længe begyndte Hockey Kawwer at hive sortstribede røvere op – 3 stk. indenfor et kvarter, hvor Suppleanten til stadighed imponerede med flot sejlads. Hockey Kawwer nåede lige at råbe "SÅ ER DER GEDDE, DRENGE!! HOLD KÆFT HVOR DEN HUGGER!!!!" inden han landede den 3. aborre, hvis størrelse var perfekt til agn. Skumringen viste sit grumme ansigt, og Suppleanten satte kursen tilbage mod bilen. Batteriet til motoren var færdigt næsten lige som turen sluttede, og Formanden måtte ro de trætte fiskere det sidste stykke vej, men imponerende nok at det faktisk holdt næsten hele dagen. Skrevet af Stampe.
|
||
| 05-08-07: Moletur Korsør havn. | |||
|
|
Så kom vi på molen, desværre var der ikke tale om en
officiel tur, men der blev samlet 6 medlemmer: Bageren, Revisoren,
Suppleanten,Tommygun, Formanden, og ikke mindst Svoger, der forøvrigt
skal have et stort tillykke med på vejen for at på 2. tur i træk ikke at
være i stand til at pakke 2 stangdele hjemmefra der passer sammen! Det var molerne i Korsør der fik æren af de 6 ædru gentlemen denne solskins-søndag. Provianteringen fejlede ikke noget, der var god betjening hos slagtermester Gave – selvom nogle øffere med kød på nu havde klædt ham, og det blev da også hurtigt glemt da man sad og dinglede med benene ud over vandet. Suppleanten lagde hårdt ud med en sprælsk hornfisk der nærmede sig de magiske 20 cm. Derfra stod den mest på krabber der snuppede ormene af krogene hurtigere end suppleanten kan nå at spise 2 store nougat-marcipanbrød og skylle efter med en gylden dame. Svoger og Revisoren fik dog luret teknikken, og de fik begge hevet en farlig havkarusse op. Herfra stod der dog Formand på det hele - i dagens anledning var Bageren blevet chauffør på Fernet Mentha Lynet, så formanden fik sig lidt flere stifter end normal, og resultatet udeblev ikke – 12 havkarusser i rap! Status på turen var at der ikke kom meget fisk på grillen, men da ingen tidligere havde fanget havkarusser, blev det til 3 personlige rekorder samt en klubrekord – en dejlig søndag på molen. Skrevet af Snaden. |
||
| 04-08-07: Gedder på Tuel sø. | |||
![]() |
Lørdag formiddag stod solen højt over Haslev, så Suppleant, Formand og
Gun blev enige om at leje en båd i Tuel sø for at kigge nærmere på lidt
spinnefiskeri og afprøve det nye ekkolod. En time efter ideen var luftet var drengene ude i båden. Vejret var flot, øllerne kolde og humøret i top. Dagens største udfordring var hvor længe Formanden ville kunne holde ud at blive roet rundt af klubbens ubetinget dårligste makkerpar ved årerne. Efter en times fiskeri langs sivene, blev den forkromede projektil spinner fundet frem fra Suppleantens tacklebox, og der gik heller ikke længe inden der var gevinst – en flabet sortstribet røver på 300 gram var faldet for fristelsen, og blev dagens 1. fisk. De to andre lystfiskere fiskede nu lystigt ved suppleantens spot, i håb om flere vagabonder. Suppleanten fiskede nu mod dybere vande, og ikke mange kast efter, bed nu også en pæn gedde på den fantastiske spinner. Formanden lod sig ikke slå ud af dette, og fik i løbet af ti minutter også en flot gedde op i båden. Tommyguns anstrengelser resulterede desværre ikke i nogen fisk. Suppleanten brillerede med endnu en gedde, dog en meget lille af slagsen, inden søen blev roet tynd. Til trods for Suppleanten og Tommyguns manglende evner inden for koordinering af to årer, var formandens humør strålende. Desværre var det ikke lige rekordernes dag, men 3 gedder må siges at være en succes, og de lystne svende vendte langsomt hjemad mod Haslev, til tonerne af Shadows og med dejligt chokolade til de tomme maver. Det skal også lige nævnes at ekkoloddet var helt fantastisk til at fortælle hvor dybt der var, og at der ikke var nogen fisk under båden. Skrevet af Stampe. |
||
| 17-07-07: Brakvandsgeddetur til Stege Nor. | |||
|
|
Formanden havde i et gammelt nummer af "Fiske
Feber" læst om den altædende brakvandsgeddes tilbagevenden til
inderfjorden i Stege, Uden større besvær lokkede han suppleanten med i
håb om en fantastisk dag med mange fisk. Og lad det være sagt med det samme – der blev fanget mange fisk, og tilmed også uddelt rekord-chokolader. Det startede ellers med lang gåtur på en pløjemark ved Stege. Vejret var ikke videre godt, og den kraftige blæst gjorde sit til at spinnefiskeriet ikke var optimalt. Begge ivrige fiskere havde iført sig waders for at kunne overliste de listige gedder, men den mudrede bund gjorde, at meget af koncentrationen blev brugt på at holde balancen. Efter en god times fiskeri gik turen tilbage til bilen for at finde et bedre spot. Gennemblødt at sved, kørte de storfiskende drenge rundt om inderfjorden, i håb om dette ville kunne bidrage med en gedde, der kunne slå en gammel velkendt rekord fra Glumsø sø. Desværre blev det ikke til mere fiskeri, men til gengæld blev der smagt på den lokale bryg "4780" der koster den nette sum af kr. 35,- for 70 cl. På vej tilbage til Haslev lagde de lystige svende (efter den store guldøl) vejen over Præstø, hvor der lige skulle fanges et par små aborrer i den lille bæk, for at pynte på dagens samlede resultat. Der gik ikke mange kast, førend Supppleanten/Spinnekongen’s stang krøllede sammen – formanden kom spænende i et hidsigt tempo med fangstnettet under armen – jo minsandten, der var en ordentlig krabat af en ørred der havde bidt på en af de prangende projektilspinnere. Formanden udviste rigtig sportsmans ship, da han trodsede det kolde vand, og gik i til anklerne for at sikre dette store trofæ af en fisk. Ved den efterfølgende vejning, kunne det således konstateres at den flotte ørred målte 53 cm, og vejede 1610 gram – formandens rekord, der var under 24 timer gammel, var hermed slået. Dårligt var fisken landet, målt og vejet, før suppleantens stang igen krummede sig sammen, endnu en ørred var faldet for en af de frække spinnere. Denne gang var der dog ikke tale om rekord, men en ganske hæderlig fisk, der målte 45 cm og vejede 1070 gram. Dagens tur sluttede ganske kort efter, med kolde guldøl og hvide chokoladebarrer – de trætte fiskere satte kursen mod Haslev til tonerne af Shadows. Skrevet af Stampe.
|
||
| 16-07-07: Smuttur til Susåen gav FKBT rekord til formanden. | |||
![]() |
Kun 2 dage efter åleturen vendte formanden tilbage
til det hyggelige sted i susåen, men denne gang var det lyst, og ved sin
side havde han en feriekåd suppleant. Det skulle vise sig at formanden endnu en gang havde gjort sit forarbejde til UG. På grejvæggen hos den lokale grejpusher havde han spottet en wobler der simpelthen måtte være fisk i – det er næsten feje hold når en så erfaren og durkdreven lystfisker får frit valg på alle hylder, og når man oven i købet kender formandens forkærlighed for woblere, må og skal det ende med blodige hænder. Der var heller ikke gået meget mere end 10 minutter før hjulbremsen hylede så bropillerne stod og dirrede, og fuglene faldt døde fra himlen pga trykbølgerne fra det kontante modhug. "Så er der sgu Jern Hans" udbrød formanden med et tilfredst smil, og suppleanten var straks klar med nettet. Men da fisken kom til syne var det sgu en ørred – de 2 fiskere hoppede af glæde og man kunne allerede smage den lagrede rekord-Cognac bagerst i ganen. Ørreden blev sikkert landet, og da den havde været lige lovlig fræk og truet med at hoppe af flere gange, fik den et gok i nødden. Selvom Suppleanten var glad på formandens vegne kunne man godt ane en smule desperation, for der blev ihvertfald hurtigt rigget om til den frygtede projektil spinner, og resultatet udeblev da heller ikke – en grådig gedde sprængte vandspejlet og slugte den skinnende spinner. Efter de 2 fisk havde der været så meget uro i vandet at der ikke blev fanget mere den dag – men en rekord-ørred skal fejres, så der blev grillet fisk og drukket julesnaps til den lyse morgen på Restaurant Præstevænget. Skrevet af Snaden.
|
||
| 14-07-07: Åletur på jernbanebroen over Susåen. | |||
|
Det var lørdag nat, og Kubert havde fået lokket
formanden med ud til et afsides liggende sted på Susåen, der mest af alt
mindende om en mellemting mellem "Stand By Me" og "Deliverance", men der
skulle være mange ål, så rustet med en lille radio og en stor pose
bajere traskede de 2 FKBT medlemmer langs skinnerne ud til den nedlagte
jernbanebro for at finde et lig. Lige fra første kast var der bud efter Kuberts special-dyrkede dræberorme. Knæklysene i toppen af stængerne vippede lystigt, og de små klokker ringede ivrigt, så der var høj moral på broen. Efter en del forgæves modhug gik det dog langsomt op for de forholdsvis ædru fiskere at stangens vippen skyldes den stærke strøm, og klokkernes ringen havde ikke noget med menneskeædende monsterål at gøre – det var blot halvsnaldrede flagermus der krydsede de 4 liner en efter en. Det blev til i alt 7 timer på den gamle bro uden fisk denne nat, men fuck det var et fedt sted at se solen stå op over åen til tonerne af natradio. Efter at have gennemgået nattens fiskeri er både Kubert og formanden nået til den konklusion at det umuligt ka være mangel på talent og finesse der var skyld i den manglende fangst – det var den dumme strøm. Skrevet af Snaden.
|
|||
| 10-06-07: Fiskeklubben Bajertørst på sjældent P&T besøg. | |||
|
Besætningen fra 1. klubtur tog et smut i Myrup P&T på årets varmeste
dag, og mens de øvrige besætningsmedlemmer gik efter de lumske Salmu
Truttaer havde formanden en skjult agenda. Det er næppe nogen hemmelighed at Power Bait og store grimme flåd ikke matcher formandens ideologier, men der var udsigt til kolde pils og vandafkølede tæer, så der var ingen brok. Da vi kommer til søen har Jacob Bov da også puttet nye batterier i både fisk 5 og 8, der begge "springer" flittigt. Under en af Tommyguns karakteristiske listeture spotter han en fin lille gedde i vandkanten. Svoger har vist fået lidt sol til bøtten, så han er klar til at lave hovedspring ud efter gedden, men hurtigt ender det med at der står 4 store bøfler og glor på gedden, der forsvinder ind i sivene. Her er der tydeligvis brug for list frem for rå styrke og solstik, så formanden vælge at vise de andre tilstedeværende hvorfor det er, at der er damer i at fiske. Et eneste kast med med den røde djævleflue, samt en perfekt præsentation var mere end gedden kunne stå få. Dagen var reddet, og Krølle svømmer nu rundt i klubhusets akvarie og smasker i små dumme gubbyer. Skrevet af Snaden.
|
|||
| 08-06-07: Fyraftenstur til Glumsø | |||
|
En solrig fredag eftermiddag valgte revisoren,
hans supleant samt Nature Boy aka. Kubert at vende snuden mod Glumsø. Dette rygtedes hurtigt til formanden, der ringede til de tre og prøvede at opsnuse hvor de ville tage hen. Der blev hurtigt lagt en plan for at undgå at formanden kom og tog alle damerne, og ikke mindst fiskene – kursen blev sat mod Glumsø, førend formanden kunne nå at stikke af fra sit kontor i Havdrup. Det var en tam fornøjelse i Glumsø. De tre fyre stod nærmest og smeltede om kap, og inden længe blev bukserne smidt, og alle stod i det kølige vand og fiskede efter sortstribede røvere. Efter en times tid uden nogen fisk, blev der pakket hurtigt sammen, og det lille røde GTI lyn satte kursen mod kano udlejningen. Desværre var hele familien Danmark på vej ud i kano, så det blev Åstrædet der måtte lægge vand til resten af fisketuren. Ikke længe efter ankomsten havde suppleanten selvfølgelig bid, det lykkedes dog hurtigt Nature Boy at skræmme aborren væk med hans trampen i vandet i hans sorte waders. I det hele taget var det forstyrrelsernes dag. Der var et stort trafikalt kaos af kanoer med larmende børn og pædagoger, kolorten der blev bagt i solen og spredte dejlig duft, og ikke mindst revisoren og Nature Boy, der begge valgte at rigge om til flåd, og dermed ødelagde suppleantens sublime spinnefiskeri. Endnu engang var der en ordentlig sortstribet røver der bed på supleantens neongule og røde spinner, og grundet de to flåd-aber måtte fisken landes gennem tang og siv, og fisken fik lov at slippe væk. Hjemturen foregik naturligvis i stilhed, suppleanten var tydeligvis ikke tilfreds med de to andre og deres adfærd. De mindede også mest af alt om en hund der netop har skidt på stuegulvet, og godt selv ved at det her var vist ikke så godt. Skrevet af Stampe.
|
|||
| 08-06-07: Kontakt med Kronegedde! | |||
![]() |
Endelig var det blevet fredag, og formanden
glædede sig som 2 piger der kører på samme cykel (til hvad de nu må
glæde sig til) til at komme ud og fiske, og heldigvis var folk klar. Det
skulle dog hurtigt vise sig at de øvrige medlemmer var bange for
konkurrencen, så de valgte meget flinkt at køre fra en skuffet formand.
Men nu havde han altså bestemt sig for at der skulle blod på hænderne,
så Fernet Menta Lynet drog nordpå. Efter et "TV-Shop kast" eksploderede vandet, og en gammel geddemadamme tog megawobleren. Det er ikke unormalt for formanden at hans præcise kast giver fisk af denne kaliber, men store blev øjnene godt nok da en ørn dykkede efter den krogede gedde og plantede kløerne i ryggen på denne. Linen knækkede som sytråd, men gedden var TOSSET over at dens fight med sit livs bedste lystfisker var afbrudt, så den gik resolut efter struben på den noget større ørn. Det var desværre det sidste formanden så til gedden, der sandsynligvis har slugt ørnen hel da de forsvandt bag de nærliggende træer. - Skrevet af Snaden.
|
||
| 29-05-07: Spontan muslingetur til Gøgsmosen (Rønnede). | |||
|
På en trist tirsdag formiddag valgte revisoren og
hans suppleant at tage de store spinnere frem, for at se om der evt.
skulle være nogle ferskvands-muslinger. Efter at have brugt en time på at befri et blink fra et træ, var der pludselig noget der bed på Stampes store frygtindgydende spinner – en spinner der senere måtte lade livet i en siv-ø – og ja, minsandten om ikke det var den største musling vi til dato har set, hvilket pragteksemplar. Kort tid efter gik turen atter hjem, til tonerne af Shadows, og med munden fuld af Cuba chokoladebarre. - Skrevet af Stampe. |
||