Geddehullet  

 

       
         
  Fangster: Gedder, gedder og atter gedder.

Rekorder: Ingen

Tilgængelighed: Elendig! Man skal parkere på den sydlige side af Glumsø sø, for herefter at gå et kvarter.

Parkeringsforhold: Ingen offentlige P-pladser, man holder i grøften.

Fiskekort: Statens, ingen yderligere. Dog er det på en ondsindet bondemands mark.

Fiskepladserne: Søen er helt vokset til, og de gamle pladser er ikke tilgængelige.

Proviantering: Glumsø er nærmeste "by" så husk derfor rigelig mad og drikke.

Konklusion: Geddehullet er ikke hvad det har været.

Før i tiden et så prægtigt sted, med gedder hver 5. minut, nu et tilgroet hul – man kan kun håbe på at gedderne vokser sig store og fede indtil man igen kan komme til at fiske.

Yderligere: Et stenkast fra Glumsø sø ligger et lille afsides hul, hvor gedderne lever i deres eget lille paradis.

Ved 1. besøg, blev der medefisket, efter skaller – pludselig bed en gedde på krogen, og det blev hurtigt alment kendt, at i dette hul var der udelukkende gedder. Der er ved adskillige lejligheder blevet spottet en ordentlig Jern Hans med et blink i ryggen.

Desværre er gedde hullet ikke let tilgængeligt mere.

De gamle SANDFÆRDIGE historier, om utallige gedder på rekordtid, blev hurtigt omtalt som værende direkte usande og som skrøner, og dette har givet udslag i at det ikke har været flittigt besøgt. Geddehullet er omringet af 10 meter siv, og vandet er fyldt med grøde og tang – man kan stadig høre gedderne ligge mellem sivene og jagte et bytte, hvis man er helt stille.