| Øffer fra Netto og Porter fra Svaneke Bryghus |
|
Søndag den 12/8-2007 om eftermiddagen tog jeg som ene bajertørster ud
i nordhavnen/frihavnen, kbh for at se om jeg ikke kunne fange en ørred
eller et par hornfisk. Det kunne jeg så ikke!
Øffer – Gammeldaws flæskesvær, OK Snack AS 7361 Ejstrupholm Ingredienser: Flæskesvær og salt. Pris: 7,95 kr i Netto 100g Først skal det nævnes at 100 gram er en passende mængde svær til en mand, og prisen bestemt er rimelig. Men men men…. Med mine små fedtede barnefingre fik jeg posen, der i øvrigt er smukt dekoreret med en gris i slagtertøj, op og startede straks med at gnaske en svær i mig, smagen af fedt og salt var umiskendelig den rigtige. Disse svær har en god sprødhed og en nogenlunde fedtkant, men snart opdagede jeg kvadratiske stykker svær i posen, der bestemt ikke lignede noget der hørte til i en pose gammeldaws flæskesvær. At sætte disse farisæere til livs var en tør og kedelig omgang, idet de var fuldkommen blottet for fedtkant. Ses der bort fra de kvadratiske svær, skal klassikeren "Øffer" have karakteren: Dejligt salte og fedtede, med pil ned
Porter *ufiltreret* Bornholmer Bryg Svaneke Bryghus 3740 Svanneke www.bryghuset-svanneke.dk 50 CL, alc. 6,5% vol. pris. Ukendt Øllen blev serveret ved lumre 22 grader. Siger man flæskesvær siger man også porter. I dagens anledning en Bornholmer Bryg. Svaneke bryghus betegner den selv som Dantes vandring gennem det hensides. Først er der mørket – skabt af kulsort malt. Siden er der skærsilden – med rensende røgmalt og humle. Til sidst er det paradis – med gejstens hellige virkning. For "gær" kommer fra "gist" kommer fra "gejst." Dette forstår jeres udsendte imidlertid ikke rigtigt, og vil derfor nøjes med at beskrive denne øl som en dejlig porter med de rigtige nuancer af lige dele kaffe, lakrids, bolværk, tjære og humle. Øllen var en nydelse fra start til slut og med en sluttelig god mundfuld bundfald var karaktergivningen klar. - bedre, med pil opad
|
||