Historie  

 

  Navnet "Fiskeklubben Bajertørst" er ligeså gammelt som klubbens gedderekord fra Glumsø sø. Det vil sige det stammer fra dengang Stampe, Snaden og Gave var stammen i det lille team der ræsede Susålandet tyndt i den berygtede og altid velduftende fiskebus - Disse år kastede flere rekorder af sig, der stadig står den dag i dag. Desværre var der flere der ikke kunne holde den høje kadance og det stigende forventningspres, så de stillede stængerne i skabet. Stampe og Snaden fortsatte dog med at lande imponerende fisk, og stor var respekten når folk i de sene nattetimer stimlede sammen for at høre de fashinerende og sande historier.

Ikke mindst på grund af et par ture til til Sverige med meget ædru og lokalkendte guider kom nye kræfter til, og i løbet af den mørke vinter blev gamle grejkasser fundet frem, waders blev lappet, og hjulene blev smurt til tonerne af Shadows.

I foråret 2007 var besætningen blevet så imponerende at det var på tide at støbe, så d. 16. maj blev den stiftende generalforsamling holdt, og resten… det bliver historie.