Af spændende nye tiltag og gamle kendinge kan kort nævnes:
Tur 1:
Svoger og Tommygun er nok det nærmeste vi kommer på vaskeægte søulke, så
de starter året brutalt med en kuttertur efter de store torsk.
Tur 2:
Sommerturene til Müllers (eller Kaptajnens) huse i det svenske er for
mange indbegrebet af Bajertørst. Med flere både, bedre adgangsveje og
billigere damer åbner Müller igen til ødegården.
Tur 3:
Hornfisk er hyggeligt, og så falder sæsonen sammen med klubbens
jubilæum. Sidste år endte det i helstegt pattegris ala slagtermester
Gave - lad os se hvad Kubert har i posen i år.
Tur 4:
Medlemsskabet af SU har givet nye muligheder, så Suppleanten arrangerer
geddeweekend på en af de store søer med overnatning ved vandet, så ingen
skal lade lærken passere ustraffet forbi.
Tur 5:
Borgmesteren glæder sig meget til at præsentere Bajertørsterne for en
helt ny disciplin "Survivortur til Sverige" Her er det jag eller dø. Vi
bor i bivuakker, sejler i kanoer i vildmarken, og har intet mad
med hjemmefra - kun fyldte lommelærker samt peanuts accepteres.
Tur 6:
Succesen med en fladfisketur gentages, og når Bageren = sidste års
suveræne vinder af turen (samt samlet klubmester) arrangerer, er det en
tur man roligt kan se frem til, og det vil vare længe før duften af
dobbeltpanering letter fra byens gader.
Tur 7:
Når nu Kaptajnen råder over kilometervis af jysk åvand ville det være
fjollet ikke at udnytte dette. Derfor er endnu en ny disciplin sneget
sig på programmet - Kaptajnen arrangerer ørredtur i de jyske ådale.
Tur 8:
Julefrokosten er tilbage i Haslev, og igen er forretten en smuttur til
et lokalt aborrevand. Da vandet er indenfor rækkevidde med det
offentlige, satser Formanden på at ingen behøves gå ædru til bords.