Klubture 2012  

 

 

 Program 2012

 
 
Tur Dato Sted og disciplin

1

28/1 Torsk, Øresund

2

21/4 Ørreder, kysten

3

11-13/5 Gedder Sverige

4

23/6 Moletur

5

14/7 Sandart, nattur

6

10-12/8 Survivortur, Sverige

7

15/9 Aborre, sø sjælland

8

20/10 Gedder, sø sjælland

 

 
 

Turoversigt 2012:

Torsk
Yes den er god nok – vi starter igen med en nultur fra Helsingørs kutterflåde. Mange turarangører har forsøgt sig gennem årene, men endnu er det aldrig lykkedes at fange en torsk over 3 kilo, og flere gange er det dårligt nok blevet til en eneste torsk på hele skiwet. Denne gang er det Kaptajnen der sørger for lang ventetid på kajen, for gammelt ketchup og tomme kurve.

Ørred
Er på programmet for 2. gang. Første forsøg stormede væk, og vi har således stadig vores første klubturs-ørred til gode. Formanden vil forsøge at finde en lille Bounty strand hvor ørrederne springer, og koldt fadøl flyder ned at klitterne.

Gedde SE
Nu bliver det alvor. Ovenpå 2 klubture der kan gå både den ene eller anden vej står den nu på rigtige rovfisk. Denne tur plejer at give de første indikationer om hvor pokalen ender. Desværre kan vi ikke være i Revisorens gemakker i år, men Sverige er stort, og der er masser af søer og hytter der skulle kunne give den rette blanding af hygge og seriøs predator-jagt. Kaptajnen har store bedrifter bag sig i Sverige, og hvis nogen ved hvor man kan fange strømgedden Strømbola, så er det ham.

Mole
Det var ikke længe Næstformanden var vågen under GF/julefrokosten, men da samtalen blev drejet hen på moletur (af ham selv) blev han helt fyr og flamme. Vi glæder os til at se hvad det kan blive til, men forventningerne er høje, da der både blev lovet helstegt pattegris, brunget med kurer, masser af fisk og godt vejr.

Sandart
De seneste par år har det vist sig at sandarten ikke er helt umulig at danse med, og selvom Kaptajnens legendariske dej-rekord for længst er gledet ud af top-10, så vil han som vinder af sidste års klubtur nok stadig betegne sig selv som noget af en vidensbank når det gælder geddeaborren. Vi forsøger igen i år med en nattur – sandsynligvis til Furesøen. Borgmesteren og Formanden er turarrangører.

Survivor
Den største brøler sidste år må være at survivorturen ikke kom på programmet. Faktisk var brøleren så alvorlig, at der til dette års GF var nedlagt forbud mod at smide snaps på bordet før Survivorturen var stemt på programmet. Turen blev enstemmigt valgt, og Borgmesteren meldte sig igen til at finde et idyllisk sted. Kanoer der flyder gennem svensk klippelandskab, selvfanget aborre med svampestuvning over bål, og myggestik under den primitive bivuak - need I say more…

Aborre
Ny tur på programmet er aborre. Afhængig af søen og dagen kan man enten løbe ind i en stime 1000-brødre eller nogle få af de helt store sortstribede vagabonder. Begge dele kan være en fornøjelse, og hvis man vil satse på de små burde der næsten være garanti for fangst. Så det kan blive et parti skak om man vil satse på mange små, eller få store. Kejt har meldt sig til at stå for klubbens første aborretur.

Gedde DK
Ideen med at flytte geddeturen til slutningen af sæsonen var en succes. Det at mesterskabet kunne afgøres i sidste sekund med en grum gedde i stedet for f.eks. en undermåler-skrubbe er i klubbens ånd, og selvom sidste års mesterskab var afgjort, så blev sæsonen perfekt afsluttet med en 9,7 kg gedde til klubmesteren, og en legendarisk bytur… Det bliver Kejt og Formanden der skal forsøge at slutte sæsonen 2012 af med et brag.